Jo mere dialog blandt jægere og lodsejere, jo større er sandsynligheden for, at man kan lande et sted, hvor alle er tilfredse.
Af Hanne Juncher Fris, jagt- og naturplejekonsulent i Velas
Vi støder tit på forbeholdene ude i den virkelige verden. Hvis en jæger har betalt mange penge for at få lov at gå på jagt på en lodsejers grund, skal der ikke være begrænsninger. Men når lodsejeren bliver opfordret af for eksempel kommunen til at udføre naturpleje på arealet med eksempelvis kreaturer bag hegn, hvordan stiller det så jægeren og jagten?
Vores erfaring er, at naturpleje og gode – og forskelligartede – jagtforhold sagtens kan gå hånd i hånd. Men det kræver, at både lodsejere, kommuner og jægerne vil indgå i dialog. Så kan der sagtens både banes vej for, at naturarealet plejes optimalt, og at landmanden overholder de formelle krav, mens jægerne rent faktisk får en bedre jagt.
Naturpleje forbedrer fødegrundlaget for råvildt og hjortevildt
Når man førhen har lavet naturpleje i Danmark, har rammerne været med mange kg pr. hektar. Udgangspunktet i plejegræsordningen er nu sat ned til cirka 100 kg pr. hektar, svarende til 0,3 storkreaturer pr. hektar. Allerede her har vi klaret den første hurdle i forhold til, at naturpleje og gode jagtforhold godt kan gå hånd i hånd.
Færre kreaturer, som til gengæld græsser over længere tid, efterlader mere plads til flere urter og blomster. Når det sker, forbedres fødegrundlaget for råvildt og hjortevildt. Samtidig tiltrækker man også flere insekter, fordi de får adgang til urterne og blomsterne, når græsset bliver ædt. Når du har insekter på dit areal, er der også en fødekæde for agerhøns og fasaner.
At man har græssende dyr, for eksempel kreaturer, til at gå over en lang periode under store hegn – ikke høje hegn – er altså med til at åbne op for biodiversiteten, som giver mere gunstige forhold for jægerne.
For i mange tilfælde vil en afgræsning være bedre for biodiversiteten, end hvis man bare klipper græsset.
Naturpleje og jagt kan forenes
I nogle jægeres ører vil det lyde som noget, der spænder ben for gode jagtforhold. Sådan behøver det ikke være. Erfaringen er, at afgræsning som redskab i naturplejen faktisk er med til at give bedre forhold for urter og blomster, som resulterer i øget biodiversitet og over tid et øget fødegrundlag og dermed mere jagtbart vildt.
Myterne står i kø, når det gælder jagtforhold og naturpleje, og en af de myter, som vi oftest støder på, handler om hegn.
Mange har den fordom, at når der tales om store hegn, frygter de, at der er tale om to meter høje hegn. Det er det ikke. Store hegn dækker i stedet over, at der arealmæssigt er tale om store hegn. Selve hegnet behøver ikke være særlig højt, og bare den lille misforståelse bekræfter mig i, at der ville være meget at vinde med bedre dialog mellem kommuner, lodsejere og jægere. Eksempelvis kan jægeren og landmanden måske blive enige om, at kreaturerne tages ind 1. oktober, når jagten for alvor går ind.
Jo mere dialog blandt jægere og lodsejere, jo større er sandsynligheden for, at man kan lande et sted, hvor alle er tilfredse. Vores erfaring viser, at afgræsning og gode jagtforhold ikke er uforenelige parter.