Dagene bliver længere, men det er ikke med syvmileskridt. Dagslængden og det grå vejr giver ikke plads til meget lys, så når solen endelig titter frem, er det bare med at komme ud og få en dosis.

Mange træer har smidt bladene for at være klar til årstidens storme, så nu har vi bedre muligheder for at se, hvem der gemmer sig deroppe.

Det pusler mellem kvistene og pludselig ses en hurtig bevægelse i trætoppen. Et nuttet lille væsen med tyk og busket hale hopper ubesværet og akrobatisk fra gren til gren. Det er egernet.

I Danmark findes egern over hele landet. Der er dog nogle variationer i farver og levesteder. Det oprindelige danske egern er sort, men de røde egern er blevet indført og har helt fået overtaget i nogle områder.

De forskellige egernracer kan også parre sig med hinanden, så blandingsformer opstår. De sorte egern beskyttes med særlige udsætninger, blandt andet på Langeland, hvor der ikke findes røde egern.

Egernets krop er cirka 20 centimeter, og halen er det samme. Det vejer mellem 250 og 500 gram, afhængigt af hvor gammelt det er. Der er ikke tale om en kræsenpind, da egernet har en varieret kost af både nødder, kogler og olden, som bog og agern, og animalsk føde som for eksempel fugleunger.

Egern bygger rede ligesom mange fugle. Det er en rund rede på størrelse med en badebold placeret nær ved stammen, og med indgangshul i siden. Reden placeres gerne højt i et træ, og indgangen kan lukkes til, hvis kulden bliver for streng.

I 2004 blev egernet valgt som Danmarks nationaldyr – i en afstemning foretaget af Søndagsavisen.

Hvis man ønsker at gøre noget for egern hos sig selv, kan man lave eller købe en egernkasse, og sætte den op i et af havens træer. Det kræver, at der er egern i nærheden, og der er føde nok i området.

Natur