Jægere som aktive medspillere

Der er cirka 175.000, der indløser jagttegn hvert år. Heraf er 75.093 aktive medlemmer af Danmarks Jægerforbund.

- Vi har et stabilt medlemstal, hvoraf godt syv procent er kvinder. Vi oplever en lille stigning hvert år i antallet af kvindelige medlemmer, siger Karen Friis, direktør for Danmarks Jægerforbunds administration.

Hun oplyser, at forbundet arbejder for naturen, vildtet, jagten og jægerne – og altid er på vildtets side, når der træffes beslutninger.

- Det er vores opgave at være overalt, hvor der træffes beslutninger, der kan have indflydelse på jagten, siger hun og suppleres af forbundets formand, Claus Lind Christensen.

- Uden et stærkt og aktivt jægerforbund er der ingen, der taler jægernes sag – hverken i kommunerne, overfor myndigheder såsom politi og domstole, i rådgivende forsamlinger såsom Friluftsrådet og Vildtforvaltningsrådet, eller på Christiansborg. Den enkelte jæger ville stå alene, påpeger Claus Lind Christensen og fortsætter:

- På den måde fungerer jægerforbundet ligesom så mange andre interesseorganisationer. Uden medlemmernes støtte, ingen indflydelse. Og har vi ingen indflydelse, risikerer vi, at retten til at gå på jagt bagatelliseres og ignoreres.

Ændring i biodiversiteten

Senest har forbundet blandt andet været inde over EU’s biodiversitetsforordning.

- Må der være jagt, når der er beskyttet natur?

- Det spørgsmål er der mange, der har stillet sig selv og hinanden den seneste tid. I jægerforbundet kan vi ikke se, at det skulle skade, siger Claus Lind Christensen.

Jægerforbundet arbejder hen imod, at man i stedet for et generelt forbud, får en case-by-case tilgang, hvor man ser på de enkelte områder.

- Vi vil gerne tale om det, men biodiversiteten har det altså ikke skidt på grund af jagten, understreger han og vedkender, at de som jægere også kan se, at der er sket ændringer i biodiversiteten gennem årene.