bannerPos

Landbrugsarealer på størrelse med Hjørring by kan blive til vild natur

LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil sammen med landbrug i Hjørring Kommunen finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke og omdanne det til vild natur. Foto: Colourbox.
28-01-2020 11:05

LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil sammen med landbrug i Hjørring Kommunen finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke og omdanne det til vild natur.

De to organisationer LandboNord og Danmarks Jægerforbund mener, at der er et uudnyttet potentiale til at skabe vild natur i Hjørring Kommune.

Organisationerne vil arbejde på at finde tre procent af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke – enten på grund af spidse hjørner, stejle skråninger, sumpede områder og isolerede små marker. Det skal vel at mærke ske helt frivilligt, og uden at landbruget mister en krone.

- Hvis alle landbrug i kommunen udlægger tre procent af deres marker til natur, vil det svare til næsten 2000 hektar. Det vil øge biodiversiteten, og vi vurderer, at man stadig kan få samme indtjening ved at etablere vildt- og naturtiltag. Der findes nemlig flere naturtiltag, hvor man som landmand stadig kan få hektarstøtte. Det kan for eksempel være vildt- og bi-venlige tiltag eller nogle af de forskellige braklægningsordninger, siger næstformand i LandboNord Lars Mellemkjær.

Udvalgsformand går forrest

Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, er selv gået forrest. Han er til daglig svineavler og har en ejendom, hvor han dyrker 61 hektar. Her kunne Søren let finde næsten seks procent, hvor det ikke kunne betale sig at så korn og dyrke jorden. Den jord er han villig til at udlægge til natur, hvis bare han kunne blive ved med at få hektarstøtte. Det er netop muligt ved at etablere naturtiltag.

Den 9. december sidste år var 12 landbrug inviteret til møde om projektet.  De fleste landbrug var på mellem 100 og 600 hektar, og der var både planteavlere og husdyrproducenter til stede.

LandboNord, Danmarks Jægerforbund og Hjørring Kommune præsenterede landmændene for ideen om at finde tre procent landbrugsjord, der kan udlægges til natur, uden at indtjeningen bliver forringet.

Samtlige 12 landbrug var med på at undersøge, om det kunne lade sig gøre hos dem. Alle var interesserede i at få gennemgået deres ejendomme for at finde ud af, hvor der allerede er værdifuld natur, og hvor der måske kan skabes ny natur til glæde for vildt, insekter og blomster. Nu vil LandboNord og Hjørring Kommune prøve at få alle landbrug i kommunen med på ideen.

Jorden går ikke tabt

Allerede nu har initiativtagerne sørget for at komme eventuelle bekymringer i møde.

Hvis man får skabt så god natur på sine arealer, at det kan kvalificeres som beskyttet natur, går jorden heldigvis ikke ”tabt” for den enkelte landmand. Der er mulighed for at søge om permanent genopdyrkningsret på de landbrugsarealer, der udlægges til natur. Så selvom et areal skulle få et naturindhold, der er så godt, at det kan registreres som beskyttet natur, kan man opdyrke arealet – selv efter mange år, siger Konsulent i Danmarks Jægerforbund Jakob Bergmann Nielsen.

Det nye tiltag er en del af Hjørring Kommunes projekt: ”Naturkommunen blomstrer vildt”. Projektet går ud på at skabe så meget natur i kommunen som muligt med hjælp fra borgere, virksomheder – og nu også landbruget.

aldo

 

Mykotoksiner i ensilagen kan forårsage dødsfald

Konsulent fra analysefirmaet Alltech anbefaler analyse af græsensilagen for at undgår mykotoksiner i køernes foder.

Glæder sig over stærk dokumentation for potentialet i biogas

Formanden for Biogasbranchen hilser rapporter om potentialet for biogas i Danmark yderst velkomment.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36228 artikler)Prev1234567181018111812Next