Landmand og jæger: - Kronvildt ødelægger for mange penge

- Jeg holder rigtig meget af vildt, og jeg lægger gerne et stykke jord ud med lidt majs, ligesom jeg gerne fodrer fasanerne. 

Sådan lyder det indledningsvis fra Poul Olesen, Årby nær Kalundborg, som i den sammenhæng dog tilføjer, at der er et stort men.

Poul Olesen, der sammen med hustruen, Benthe Olesen, driver ejendommen Oxemosegaard med et jordtilliggende på 100 hektar, finder nemlig, at mængden af vildt – ikke mindst kronvildt – har nået en størrelse, hvor det gør ualmindelig stor skade.

Store skader i roemark

- I området har vi en stående bestand af kronvildt på cirka 30 dyr. Det er mange dyr, når en flok på op mod 30-40 individer, som der er i det harem af hjorte her på stedet, invaderer ens marker.

Det skal her bemærkes, at der andre steder er væsentlig større flokke, hvilket naturligvis ikke gør problemet mindre.

Da LandbrugØst var på besøg hos Benthe og Poul Olesen gik turen ud over den roemark, der vel at mærke ligger nærmest gården, og hver gang, man gik et skridt eller to, kunne man se roer, der var spist af.

På nogle roer var toppen gnavet ned, på andre var der bidt et stykke af, og atter andre var trukket op af jorden og ædt mere eller mindre. Overalt var der spor efter de store krondyr, der også har raseret bræmmen af majsplanter, ligesom der var mange bare pletter, hvor roer »bare« var trampet ned eller spist tidligt i vækstsæsonen.

Vildtet bør reguleres

Poul Olesen, der gennem mange år var kasserer i Danmarks Jægerforbund kreds 7 og i dag er formand for Raklev Jagtforening, nyder gerne at gå på jagt og nedlægge et bytte, hvilket også hjemmet vidner om – fire store opsatser fra kronvildt pryder gang og kontor. Han mener dog ikke, at vildtet reguleres, som det bør. 

- Der er simpelthen for store bestande, og de ødelægger store marker med afgrøder. Det er en helt forkert måde, man forvalter jagt på kronvildt på, mener han.

- Jeg må desværre sige, at Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren om jagttider i Danmark, er helt ude af trit med virkeligheden. I stedet for at tage et par støvler på og komme ud og snakke med landmænd og jægere, sidder de bag et skrivebord i hovedstaden og bestemmer, hvor, hvor meget og hvornår der må skydes. 

Særfredning vækker harme

Poul Olesen er især harm over, at der er en særfredning på kronvildt i Vestsjælland.

- Vi har en meget stor bestand, af Danmarks Jægerforbund anslået til 5.000 dyr, og det er derfor helt fjollet, at man andre steder i landet må skyde dem i september, men i Vestsjælland, hvor vi har så store flokke, der forretter enorme skader på vores afgrøder, må vi først skyde dem fra den 1. oktober.

Poul Olesen erkender, at det for år tilbage var nødvendigt med særfredning for at få bestanden etableret, men de tider er forbi, og han påpeger, at der i dag er en meget stor bæredygtig bestand.

Fjern de gamle hjorte

I den forbindelse nævner den erfarne jæger, der oprindelig er fra et område ved Nørlund Plantage i Midtjylland, hvor der traditionelt er store flokke af kronvildt, at man skal tage de gamle hjorte ud og lade de yngre og dermed også mindre hjorte komme til.

- De gamle hjorte samler meget store flokke af hunner, 100 individer eller flere, mens de yngre og endnu uerfarne hjorte kun har mindre flokke på måske 8-10 individer. Og det er klart, at mindre flokke gør væsentlig mindre skade end en flok på 100. Derfor skal vi også have skudt nogle flere af de store hjorte, pointerer Poul Olesen.