Den 13. maj slår svineproducent Anders Laursen dørene op for Djursland Landboforenings andet bedriftsbesøg i 2025.

Arrangementet finder sted på Krogsbækvej 19 i Karlby ved Hornslet og byder blandt andet på rundvisning på bedriften og præsentation af et etableret minivådområde.

Anders Laursen driver et svinebrug med cirka 200 hektar jord. Under besøget vil han præsentere både sine erfaringer med driften og processen med etablering af minivådområdet.

To fagpersoner fra foreningen deltager også denne aften. Planteavlskonsulent Celina Nyvang vil være til stede, ligesom Rikke Skyum, chef for Land, Miljø & Erhverv i Djursland Landboforening. Rikke Skyum, der også er udtagningskonsulent, vil fortælle om hele processen med minivådområder.

Derudover vil hun give en opdatering på arbejdet i de Lokale Grønne Treparter.

Arrangementet er gratis, og der kræves ingen tilmelding.

Planter