Samarbejde for stærkt landbrug og god jagt
Et økonomisk stærkt landbrug og forbedringer for markvildtet er ikke nødvendigvis modsætninger, er L&F’s viceformand og formanden for Danmarks Jægerforbund enige om.
Både Lone Andersen og Claus Lind er enige om, at samarbejde er nødvendigt for at sikre bedre forhold for markvildtet.
- Da vi aftalte det her møde, syntes jeg, fronterne var trukket hårdt op, men det er positivt, at høre, at der er både forståelse og villighed til at samarbejde med hinanden.
Sådan lød de afsluttende ord fra LandboNords bestyrelsesmedlem Torben Farum, der forleden havde sat formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind, og viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, stævne ved et møde for LandboNords medlemmer.
Mødet var udsprunget af en leder fra Claus Lind i Jægerforbundets novemberudgave af medlemsmagasinet Jæger, hvor han blandt andet skrev »… i de senere år synes det mere og mere tydeligt, at det er os jægere, som støtter op om landbruget, uden at støtten gengældes i det omfang, vi synes rimeligt.« En leder, som også fik Lone Andersen op af stolen for at udtrykke sin undren over jægerformandens udfald mod landbruget i offentligheden.
På mødet hos LandboNord var tonen dog noget mere forsonlig, og Claus Lind erkendte, da også, at han nok ser lidt anderledes på tingene i tiden efter, han skrev sin leder.
- Jeg vil gerne anerkende, at der er sket gode ting i andet halvår af 2018 – også i den tid, der gik fra jeg skrev min leder i september, til den udkom i november. Jeg vil også gerne anerkende, at mange enkelte landmænd gør en indsats for at forbedre vilkårene for markvildtet. Men mit indtryk er stadig, at der er for mange landmænd, der ikke ved, hvad der skal passes på. Derfor er uddannelse og rådgivning et utrolig vigtigt element i det her, sagde Claus Lind til de fremmødte landmænd og jægere – langt de fleste havde begge titler på visitkortet.
Sammenhængende fødekæder
Ifølge Claus Lind er fokus på »sammenhængende fødekæder« nøgleordene for et rigt dyreliv.
- Planteføde er ikke nok. Insekter er afgørende. For uden insekter har vi ingen gulspurv eller agerhøne, som så bidrager videre i fødekæden, konstaterede jægerformanden, der glædede sig over, at Jægerforbundet i samarbejde med netop LandboNord tidligere på året har haft en rådgiver ude hos 26 landmænd – rådgivning, der har resulteret i 22,7 kilometer linjeformede tiltag (hegn og lignende) og 74,4 hektar fladetiltag i form af MFO-brak med videre.
- Det notat, jeg har set fra vores rådgiver, siger, at her er der altså en mulighed. Hvis man bliver klar over, hvad der kan gøres, er MFO-brak, bestøvningsbrak og så videre tiltag, der er forholdsvis lette at gå til. Og hvis man kan pege på arealer, hvor landmanden altså ikke tjener penge, som bliver dyrket lige nu, kan man altså også finde tiltag, der også giver noget i lommerne rent økonomisk, lød det fra Claus Lind, der også nævnte de indtil nu 66 markvildtlav, hvor nabolandmænd går sammen om kollektive planer for arealer på 1.000-2.500 hektar.
Derudover kom han også ind på jægernes arbejde for at få inkorporeret endnu flere muligheder i EU’s CAP-reform.
- Som det ser ud lige nu, har man mulighed for fem tiltag, men der skal altså være så mange, at man har muligheden for at vælge lige netop det tiltag, der giver mening under de forhold man har på sin ejendom, fastslog han.
Ikke regnearksløsninger
For L&F-viceformanden, Lone Andersen, er samarbejdet med jægerne en helt naturlig del af landmandsskabet.
- Når man som landmand har naturen som driftsgren – og for manges vedkommende også er jagtinteresseret – er det naturligt, at landbruget også går ind for bedre forhold for agerlandsnaturen, sagde viceformanden, der anerkendte, at hare, agerhøne og andet vildt har oplevet markant nedgang i agerlandet gennem årene, selvom der fra salen blev sat spørgsmålstegn ved konklusionen.
- Og der er mange positive ting at hente ved at forbedre naturen. Desværre er der også negative ting, blandt andet usikkerheden om risikoen for, at ens jord kan vokse ind i paragraf 3. Det skal vi have lavet om på, fastslog hun, og kom også ind på L&F’s indsats i CAP-reformen.
- Vi skal have lavet nogle løsninger og muligheder, der passer ind i naturen i stedet for ind i et regneark. Det skal være tiltag, der er til nytte og giver mening. Derfor håber jeg også, at vi som et erhverv, der bruger naturen, får stor indflydelse på udarbejdelsen af reformen.
Nødvendigt at samarbejde
Lone Andersen fremhævede samarbejde, som et vigtigt parameter i bestræbelserne på bedre agerlandsnatur.
- Vi har allerede gang i mange ting. Både med DOF (Dansk Ornitologisk Forening, red.), Danmarks Naturfredningsforening, mens vi også har aftalt med Danmarks Jægerforbund at holde løbende møder. Og samarbejde vil være min tråd igennem det her. Selvfølgelig skal vi ikke giftes med hinanden, og der vil være uenigheder, men for at sikre bæredygtige løsninger for både et stærkt landbrug og god jagt, er vi nødt til at stå sammen, fastslog Lone Andersen, der efter Claus Linds leder i efteråret har rettet betænkelige øjne mod Frankrig, hvor jægerne i stor stil har sat sig i opposition til landbruget.
Claus Lind kunne dog berolige hende.
- I Danmarks Jægerforbund tror vi på, at et økonomisk stærkt landbrug er en forudsætning for at få tiltag, der kan forbedre naturen i agerlandet, sat i værk. Derfor er vi også helt med på, at der skal findes løsninger, der også giver mening for den forretning, den enkelte landmand driver.
