Tag på safari i naturen

SAFARI Selv om udsigterne til en sommerferie under sydens sol er begrænsede, betyder det ikke, at man ikke kan få spændende oplevelser i Danmark, blandt andet i naturen.

Og for at stimulere interessen for at få store naturoplevelser, har Naturstyrelsen oprettet en såkaldt safari-hjemmeside, hvor styrelsen har givet et bud på, hvad der kan være danmarks store fem rovdyr. 

- Jeg tror, at rigtig mange af os i denne tid får øjnene op for alle de naturperler, der ligger lige for næsen af os. Vi behøver ikke transportere os selv mange kilometer væk i en flyver eller i en varm bil for at se store vilde dyr hen over sommeren, og det bliver kun sjovere, hvis der er nogen at dele det med, siger Lea Wermelin. 

På en danske safari kan man rette kikkerten mod himlen og nyde synet af den imponerende havørn, der er genindvandret i Danmark de seneste 25 år. 

Nordeuropas største rovfugl går også under navnet ”den flyvende dør” på grund af dens brede og næsten firkantede vinger og kan især spottes på Lolland, Falster, Møn, Midt- og Sydsjælland og Sydfyn. Også den europæiske bison, der kan opleves i Almindingen på Bornholm, er mellem de udvalgte dyr.

hka

 

Læs også