To nye ansigter hos VKST

VKST har ansat to nye medarbejdere, og det er Rikke Holm Espersen, der er ny svinerådgiver, og Lasse Tobias Mølholt, der er ansat som ny jurist til rådgivning i landbruget.

Rikke Holm Espersen er uddannet agronom og kommer fra en stilling hos Cargill, en international foderleverandør, hvor hun har arbejdet med udvikling og implementering af produkter til svin samt faglig rådgivning om produkter og foderoptimering.

Hos VKST vil Rikke Holm Espersen primært beskæftige sig med opgaver inden for foderrådgivning til stor gavn for kunderne og den stigende efterspørgsel på uvildig foderrådgivning.

Lasse Tobias Mølholt er uddannet cand.jur. og kommer fra en stilling som jurist i Familieretshuset i Ringsted. Hos VKST bliver han den sidste del af juristtrioen i den nye juridiske afdeling, der sammen med 12 andre rådgivere inden for jura og ejendomshandel skal hjælpe landmændene med juridiske sager.

Med en fortid som tømrer og stor viden inden for de juridiske aspekter i byggeri og forhold vedrørende fast ejendom skal Lasse Tobias Mølholt især varetage mange af de juridiske opgaver der vedrører ejendomshandler samt familieretslige spørgsmål.

Læs også