Gyrstinge VVS har haft meget at fejre gennem de seneste par år, men desværre har corona-pandemien som bekendt gjort det svært at holde arrangementer.

Thomas Olsen er udnævnt til øverste chef i Gyrstinge VVS efter at have overtaget aktiemajoriteten i virksomheden i et glidende generationsskifte.

Niels Olsen har inden for det seneste år både haft 70-års fødselsdag og 45-års jubilæum som ejer af den virksomhed, han overtog efter sin far, Gunnar Olsen.

Dorit Martlev kunne i foråret fejre 35-års jubilæum hos Gyrstinge VVS, og både Patrick og Philip har i år også bestået svendeprøven som VVS- og energispecialist.

Fredag den 17. september holder Gyrstinge VVS så åbent hus, hvor både generationsskifte, fødselsdag, jubilæer og bestående svendeprøver vil blive markeret.