Fra Bæredygtigt Landbrug til Dansk Svineavl

Hans Aarestrup forlader direktørposten i landmandsforeningen Bæredygtig Landbrug til fordel for et job som direktør i Dansk Svineavl, hvor Hans Aarestrup afløser Niels Rohrberg, der stopper 28. februar.

Hans Aarestrup er uddannet agronom i 1993 og var før Bæredygtig Landbrug ansat som direktør hos Danske Svineproducenter og har tillige været ledende svineproduktionskonsulent i Aalborg og Holstebro.

Nu kommer Hans Aarestrup til at stå i spidsen for en organisation, som repræsenterer 23 avlere, der er godkendt af Seges, Avl, LFS og DanBred.

- Det bliver Hans Aarestrups opgave at få ført foreningens nye strategi ud i livet i samarbejde med foreningens bestyrelse og øvrige ansatte. Dette til fordel for alle medlemmer af Dansk Svineavl, og med fokus på fair økonomisk balance og sammenhæng i værdikæden, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Svineavl.

Læs også