Ny ESG- og bæredygtighedsrådgiver i Agri Nord

Grete Skjødsholm er ansat som ny ESG- og bæredygtighedsrådgiver i Agri Nords Klima-, Miljø- og Naturafdeling.

Her skal hun blandt andet arbejde med at iværksætte ESG-tiltag og udarbejde ESG-rapporter i samarbejde med landmanden. Hun skal hjælpe landmændene med at formulere deres kernefortælling og italesætte de bæredygtige initiativer, de allerede har igangsat i deres virksomheder. Dertil skal hun sammen med landmændene se på udviklingspotentialer i fremtiden.

Grete Skjødsholm har en kandidat i Anvendt Filosofi med speciale i bæredygtighed fra Aalborg Universitet.

Tidligere har hun blandt andet arbejdet i Nordjysk Skovservice. 

Grete Skjødsholm får base på kontoret i Aalborg.

Læs også