Opgraderet ridderkors til Bonnesen

- Glad, stolt og ydmyg.

Sådan beskriver Venstres Fødevareordfører, Erling Bonnesen, følelsen på Facebook efter han forleden blev slået til ridder af første grad.

- For otte år siden fik jeg ridderkorset - og det er nu blevet ophøjet til Ridder af første grad, skriver han på sin Facebookprofil, efter at han mandag havde været i audiens hos Hendes Majestæt Dronningen og sige tak.

Erling Bonnesen beskriver, hvordan han som ung begyndte at tjene landet som soldat i den Kgl. Livgarde samt lokal frivillig i forenings- og bestyrelsesarbejde, og senere som selvstændig revisor.

- Derefter blev jeg borgmester i Broby Kommune, hvor jeg sad i 13 år - og nu har jeg rundet 18 år som Medlem af Folketinget for Venstre, skriver han og tilføjer, at det ikke var noget, han havde forudset for 30 år siden.

- Tak for støtten og opbakning til fortsat at repræsentere Fyn og øerne - det er jeg meget ydmyg over og stolt af, slutter Erling Bonnesen sin facebookopdatering.

Læs også