PENSION Søren Jespersen har valgt at gå på pension, og han forlader dermed jobbet som landbrugsinspektør på Krenkerup Gods nær Sakskøbing på Lolland.
Søren Jespersen kom til Krenkerup Gods i 1982 og forlader posten efter over 37 år på Krenkerup Gods, der fredag den 12. juni på Krenkerup Traktørsted inviterer til en afskedsreception for landbrugsinspektøren.
Godsejer Patrick Reventlow-Grinling håber naturligvis, at mange kollegaer, samarbejdspartnere og venner vil komme og tage afsked med Søren Jespersen, men som følge af corona-situationen kan datoen for receptionen blive ændret. Derfor opfordrer godsejeren til, at man holder øje med hjemmesiden krenkerup.dk.
jhal