Ny råvarehandler hos Hornsyld

Cand. Merc. Lars Rytter, Rødovre, er pr. 1. december 2018 ansat som råvarehandler i Hornsyld Købmandsgaard.
NYANSÆTTELSE Cand. Merc. Lars Rytter, Rødovre, er pr. 1. december 2018 ansat som råvarehandler i Hornsyld Købmandsgaard. Hans kontor bliver i Glostrup med flere arbejdsdage om måneden hos Hornsyld i det jyske, og han skal virke for virksomheden i hele landet. Han får handel med råvarer som sit arbejdsområde og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i salgsorganisationen samt foderproduktionen. Han ser frem til en tæt dialog med leverandører, producenter, mæglere og handlere inden for branchen.
Lars Rytter, 37 år, er uddannet økonom fra CBS i 2009 med speciale i finansiering og regnskab. I 2009 blev han ansat i DLG i olieforretningen. Efter fem år kom han over i DLG’s supply-organisation, hvor han styrede driften. I 2015 blev han ansat i DONG’s Risk Management-afdeling, og året efter vendte han tilbage til DLG, hvor han fik stillingen som råvarehandler. Et meget specialiseret job som han nu viderefører hos Købmandsgaarden. Lars Rytter er gift med Tine, og parret har to børn og bor i Rødovre.









































