Salget i detail af svinekød er rimelig normalt som gennem hele coronapandemien, og salget i foodservice løfter sig forsigtigt uge for uge. Det skriver Agromarkets i en analyse.

Den helt store normalisering i food service mangler vi dog endnu, lyder det.

- Mængderne er beskåret og præget af, at der er meget, som ikke kommer i gang i denne sæson. Nedlukning af byfester, arrangementer på sportsstadions, som ikke bliver gennemført, heste- og kræmmermarkeder, der er aflyst, lægger en solid dæmper på salget af svinekød, lyder det.

Noteringen er dog ikke i fare for at falde på den korte bane, da på grund af ekstraordinær god afsætning til Kina og andre asiatiske lande.

- Der slås stadig svin ned i Kina i forhold til afrikansk svinepest, men på data fra pålidelig kilde ser vi, at svinebestanden i Kina trods nyt udbrud af svinepest er på 97,5 procent i forhold til situationen i 2017 - altså før udbruddet af svinepest, lyder det fra Agromarkets.