Arla får fem nye biogaslastbiler
Arla har bestilt fem nye biogaslastbiler efter et succesfuldt forsøg med de første to, der er blevet testet som en del af mælkeudbringningen siden efteråret 2019.
Biogaslastbilerne bliver leveret til efteråret og reducerer udledningen af CO2 med næsten 50 procent.
- Vores ambition er, at alle vores distributionslastbiler skal køre på 100 procent grøn energi, så snart det er praktisk muligt. Biogas er en af de spændende muligheder, vi har testet, og det er gået godt. De foreløbige resultater viser, at der bliver sparet omkring 50 procent af CO2-udledningen, siger Helle Müller Petersen, landedirektør for Arla Danmark.
Arla ejer omkring 200 lastbiler i Danmark, der deler mælk ud til godt 2.600 detailbutikker hver dag.
Hver af de fem nye lastbiler forventes at køre godt 35.000 kilometer årligt, og dermed spares godt 114 tons CO2 sammenlignet med en almindelig diesellastbil.
Udover biogaslastbilerne er Danmark første el-lastbil en del af Arlas flåde, som kører mælk ud til københavnerne.
Arla forventer, at 25-30 lastbiler skal skiftes i de kommende få år, og der vil biogaslastbiler ifølge Helle Müller Petersen være i spil. Derimod er el-lastbiler ifølge Arla endnu ikke rentable.
--
Mange danskere takker ja til »grimme« grøntsager
Gør det noget, at den indkøbte gulerod er skæv, eller agurken er krum? Betyder det noget, om dine forårsruller og dine oste er ukurante? For op imod halvdelen af danskerne gør det ikke spor, afslører en ny undersøgelse fra Kantar Gallup for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
Rundt regnet er hele 47 procent af danskerne – altså op mod hver anden – således indstillede på at købe »frasorterede« produkter i supermarkedet, og det glæder stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad, Selina Juul.
- Grimme grøntsager og andre ukurante madvarer har brug for mere kærlighed. Vores nye undersøgelse tyder på, at danskerne bliver stedse mere positive stemt overfor de uperfekte størrelser på butikshylderne. Det var nærmest utænkeligt, da jeg startede Stop Spild Af Mad-bevægelsen for 13 år siden.
04-34-oe
47 procent af danskerne – altså op mod hver anden – er indstillede på at købe »frasorterede« produkter i supermarkedet. Foto: Alfred Pedersen & Søn
--
Lad blomsterstriberne stå til vildtet
Blomsterstriber, markbræmmer, insektvolde og andre vildttiltag er velegnede steder, hvor særligt insekterne kan overvintre og dermed skabe grundlag for næste års insektbestand. Ifølge Landbrugsstyrelsen kan man placere tiltagene på samme sted flere år, hvis man samtidig opfylder betingelserne for grundbetaling og grøn støtte for arealet.
Som landmand kan man hjælpe dyrelivet ved at lade plantedækket stå vinteren over, for eksempel i markkanter og på pletter i marken. Det kan for eksempel være på områder, hvor der næste år skal etableres markbræmmer, vildttiltag eller blomsterstriber.
Med fordel kan der laves flere små områder med forskellige tiltag. Ved at have flere mindre marker med forskelligt plantedække gør man det nemmere for mindre dyr og insekter at bevæge sig gennem det åbne land, og hjælper samtidig med at opfylde dyrenes forskellige behov for føde- og skjulesteder.
På markliv.dk kan man læse om, hvordan der bidrages til variation i landskabet.
--
Antallet af blomstermarker er femdoblet
Flere landmænd griber chancen for at bidrage til en mere varieret natur. Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser en femdobling i arealet med blomster på brakmarker siden 2016.
Landmændene fik lov til at så blomster på deres brakmarker første gang i 2016. Siden er det samlede areal med blomstermarker vokset fra 670 hektar til 3.604 hektar.
Blomster på brakmarker er et dansk initiativ. I to år var Danmark eneste land i EU med ordningen, men siden har idéen spredt sig til hele unionen. Danmark var også det første land, der gjorde det muligt, at lade brakmarker med blomster stå uberørt over to dyrkningssæsoner. Lavere aktivitet gavner både insekter og resten af det vilde dyreliv i Landbrugslandet.
- Vi regner med, at arealet med blomsterbrakmarker også vil stige de kommende år. Der er kommet stort fokus på klima og miljø i landbruget, og her kan brakmarkerne komme til at spille en større rolle, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.
--
Besparelser på foderindkøb med ny digital funktion
Omkostninger til køb af foder bliver nu overvåget i it-løsningen Dashboard. Funktionen gør, at landmanden kan spare penge ved at gribe ind i tide, hvis udgiften stiger uhensigtsmæssigt. Det meddeler LandbrugsRådgivning Syd.
Hvor mange penge går der til indkøb af foder, og hvordan stemmer det overens med det budgetterede? De spørgsmål kan man nu lynhurtigt få svar på med funktionen »Indkøb foder« i programmet Dashboard.
Funktionen er udviklet af Seges på baggrund af efterspørgsel fra landmænd og landbrugsrådgivere.
Dashboard blev lanceret i 2019 og er et program, der taler sammen med økonomistyringsværktøjet Ø90. Det kan vise en lang række nøgletal, som landmanden selv udvælger. Det kan som eksempel være dækningsbidrag, vedligeholdelsesudgifter og produktionstal for grise og køer.
LandbrugsRådgivning Syd oplyser endvidere, at løsningen forhandles af landets landbrugsrådgivninger, og man kan finde nærmeste forhandler på www.dlbr.dk