Se produktion af ungtyre med lavt klimaaftryk
Lav ungtyre med lavt klimaaftryk. Det har Lene og Lars Jørgensen arbejdet med i et projekt med blandt andre Center For Frilandsdyr og SEGES. Projektet inviterer nu til et åbent hus, hvor landmænd og andre interesserede kan se nærmere på og høre mere om projektet, ligesom Lene og Lars Jørgensen vil fortælle om deres erfaringer og arbejdet med ungtyrene.
-Det handler om at lave det rigtige foder og den rigtige foderplan. Det er den samme kvalitet af foder, som køerne får. Jeg vidste ikke, at ungtyrene skulle have så godt foder, men det har vist sig, at det er sådan, vi skal gøre det, fortæller Lars Jørgensen.
Det er forhåbningen, at arbejdet med ungtyrene kan sænke klimaaftrykket med ti procent pr. kilo kød. Samtidig med åbent hus vil der være oplæg om produktionen af ungtyre med lavt klimaaftryk fra blandt andet SEGES og Center For Frilandsdyr.