Få en status på aktuelt nyt i dansk svineproduktion, når Svineproduktionsudvalget i Djursland Landboforening holder årsmøde tirsdag den 18. januar på landbocenteret i Følle.

Mødet startet kl. 19.30 og har forventet afslutning kl. 22.00. Formanden Thomas Olesen aflægger beretningen.

Efter kaffen vil Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion, Seges, komme med et indlæg om aktuelt nyt i dansk svineproduktion. Der bliver efter oplægget mulighed for at stille spørgsmål.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Sønderjysk maskinforretning viser vækst og positivt resultat

Hans Holm Maskinforretning A/S i Tinglev har offentliggjort regnskab med et årsresultat på 1,65 millioner kroner.

Det er en vækst på 73 procent siden regnskabet i 2020. Den samlede egenkapital er på 4,15 millioner kroner, hvilket er en stigning i forhold til sidste års regnskab, hvor egenkapitalen lå på 3,45 millioner kroner.

Foreslået resultatdisponering er et udbytte på cirka 1,65 millioner kroner.

Firmaets regnskab viser forrentning af egenkapitalen på 51 procent.

I spidsen for bestyrelsen af firmaet står bestyrelsesformand Hans Lorenz Hansen Holm.

Fynsk maskinforretning får underskud

Heden Maskinforretning A/S i Ringe præsenterer årsregnskab med et resultat på -522.213 kroner. Det er en tilbagegang i forhold til årsresultatet fra 2020, der viste et positivt resultat på 495.377 kroner.

Ledelsen betegner i årsregnskabet resultatet som utilfredsstillende.

- Trods det stigende aktivitetsniveau har produktmixet samt selskabets fokusering på at sikre en god likviditet i den verserende Covid-19 krise, gennem reduktion af blandt andet varelageret, resulteret i et underskud. Nedbringelsen af balancesummen har på trods af underskuddet betydet, at soliditetsgraden er steget til 30,2 procent, hvilket betragtes som tilfredsstillende, hedder det i ledelsesberetningen.

I regnskabet ses det, at den opgjorte egenkapital er 18,6 millioner kroner.

Firmaet, der har 50 fuldtidsansatte, er ledet af adm. direktør Lars Stockbæk Kristiansen, mens Mads Sommerlund er bestyrelsesformand.