Noter Nord uge 04-2022

7.000 nye virksomheder i Midtjylland i 2021

Midtjylland er fortsat helt i top, når det kommer til antallet af nystartede virksomheder i 2021. Med 7.106 nye virksomheder er regionen kun overgået af Hovedstaden. Det viser en ny opgørelse fra Vækstfonden.

- Det er en helt særlig virkelyst i Midtjylland, som skaber fundamentet for det danske erhvervsliv, fortæller Jacob Christensen Flarup, direktør for Vækstfondens aktiviteter i Region Midtjylland og Nordjylland  fortsætter:

- I Midtjylland møder vi en helt særlig skabertrang. Overalt vokser nye virksomheder frem – blandt andet mange dygtige fødevareproducenter. Tallene understreger, at Midtjylland har en lang tradition for at starte egen virksomhed, som er med til at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af kommuner.

I Nordjylland bød 2021 på mere end 2.600 nystartede virksomheder i Nordjylland og dermed bidrager regionen ifølge Vækstfonden også markant til danske arbejdspladser og vækst.

- Jeg er stolt af, at vi i regionen kan bidrage så markant til vækst i hele landet. De mange lokale arbejdspladser giver vækst, innovation og nye forretningsideer, siger Jacob Christensen Flarup. 

Bæredygtig omstilling af landbruget

Med fokus på at støtte initiativer, som fremmer den grønne omstilling, har Norlys Vækstpulje bevilget sit største beløb nogensinde. Beløbet på 900.000 kroner går til Klimafonden Skives projekt om bæredygtig omstilling af landbruget ved Limfjorden.

Det er netop ønsket om klimaforbedring, som Norlys Vækstpulje med sin største bevilling nogensinde, vil støtte. Klimafonden Skive er en erhvervsdrivende fond, der udvikler projekter, som bidrager til løsningen af nationale og globale klima-, energi- og miljøudfordringer.

Klimafonden Skive vil med sit projekt om bæredygtig omstilling af landbruget ved Limfjorden skabe et synergimiljø, hvor virksomheder på tværs af erhvervssektorer udvikler nye værdikæder og i fællesskab optimerer udnyttelsen af forskellige typer biomasse.

- Vi er i Klimafonden Skive i gang med et skabe et fyrtårnsprojekt for den grønne omstilling af dansk landbrug. Vi vil udpege potentielle markeder, hvor virksomheder på tværs af flere industrisektorer kan samarbejde om at udnytte flest mulige biobaserede ressourcer og reststrømme fra landbruget og fjorden, fortæller Anne-Mette S. Langvad, projektchef for Klimafonden Skive.

Slip en tusse løs i landbruget

Med 1.000 kroner på lommen har man muligheden for at investere direkte i landbrug via hjemmesiden InGreen.dk. Det er crowdfunding til projekter med en god jordforbindelse og ofte med et fokus på produktion af natur og fødevarer. Det skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

Som forbruger og investor kan man håndplukke de projekter, der passer til én. Det kan være i et bestemt geografisk område, indenfor en særlig produktion, måske i en helt speciel branche som gårdbutikker eller whiskyfremstilling.

- Du er pengemanden, som vælger og vrager mellem projekterne ud fra den kreditvurdering, de har opnået. Som pengemanden er det også dig, som bærer tabet, hvis der ikke bliver betalt renter og afdrag. I værste fald kan du miste alle de penge, du har lånt ud. Den risiko får du betaling for i form af en rente på en til ti procent alt afhængig af projektets kredit karakter, lyder det fra Fjordland.

Hver gang man låner 1.000 kroner ud til et projekt via InGreen, dobler Vækstfonden op med et tilsvarende beløb. Det betyder, at projekterne er blevet vurderet efter krav fra en kapitalfond, inden man får dem præsenteret.

- Der er en forskel på én procent imellem din rente og renten på lånet. Den forskel er betalingen til InGreen AgroFunding A/S for at vurdere projekter, skabe kontakten og om nødvendigt forfølge manglende betalinger på dine vegne, oplyser Fjordland.

Stor interesse for conservation agriculture

I alt 117 landmænd har vist interesse for at komme med i en erfa-gruppe om conservation agriculture (CA) eller pløjefri dyrkning.

De landmænd, der har tilmeldt sig, kommer fra hele landet, og både planteavlere, mælke- og svineproducenter er bredt repræsenteret.

Der er ingen tvivl om, at mange danske landmænd går med overvejelser omkring at droppe ploven og prøve kræfter med pløjefri dyrkning og conservation agriculture.

Det står klart, efter at Seges i samarbejde med FRDK og rådgivere indenfor de pløjefri systemer har efterlyst deltagere til nye erfa-grupper.

- Erfagrupperne giver en fantastisk mulighed for at optimere dyrkningssystemerne i praksis, og vi er rigtig glade for at have specialkonsulenter i pløjefri dyrkning overalt i landet, som er klar til at tage udfordringen op, siger Annette Vibeke Vestergaard, Landskonsulent, Jord og Dyrk, Seges.

Friland Kødkvæg er lukket ned

Frå årsskiftet var der ikke længere noget koncept, der hedder Friland Kødkvæg. Konceptet er dog flyttet over i Friland Naturpleje, som Danish Crown Beef driver.

Med årsskiftet er der lukket ned for konceptet Friland Kødkvæg. Mens et koncept er lukket ned, ser et nyt dagens lys gennem Friland Naturpleje, som lanceres hos Danish Crown Beef. Det oplyser Friland på deres hjemmeside.

Kødet i det nye koncept, Friland Naturpleje, skal komme fra naturplejekvæg, som er med til at værne om den danske natur ved, at leverandører overlader en større del af naturen til sig selv. Samtidig skal konceptet kvalificere sig til to hjerter i Statens Dyrevelfærdsordning Bedre Dyrevelfærd, og samlet set bliver det en stærk pakke at tage med ud til de danske forbrugere.

Friland håber, at mange af de tidligere leverandører og samarbejdspartnere omkring Friland Kødkvæg vil finde vej til det nye koncept, som rummer en række nye muligheder inden for især natur, biodiversitet og dyrevelfærd.

Dansk erhvervsliv er godt på vej mod en klimavenlig fremtid

Virksomhederne nedbringer deres udledninger af klimagasser i rekordfart, men mange ønsker at gå skridtet videre. Her er klimakreditter fra bevarelsen af skove eller plantning af træer de fleste danske virksomheders foretrukne løsning.

- Det kan være svært at vælge de rigtige skovprojekter. Virksomhederne skal både sikre, at projekterne suger den aftalte mængde CO2 ud af atmosfæren og hjælper biodiversiteten – og samtidig være trygge ved, at projekterne ikke skader naturen eller lokale folkeslag på en uforudset måde, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

For at hjælpe erhvervslivet med at investere har WWF udarbejdet en række nye vejledninger til virksomheder og andre, der ønsker at investere i fremtidens såkaldte »naturbaserede løsninger« af høj kvalitet.

Danish Crown klar med plantebaseret produktserie

Under brandet Den Grønne Slagter er Danish Crown nu at finde i kølediske over hele landet med koncernens første brede produktserie af plantebaserede fødevarer. Produkterne er startskuddet på Danish Crowns arbejde med alternative proteiner.

- Når vi går nye veje, er det helt afgørende for os at have produkter klar, der både smager godt og som forbrugerne let kan tilberede. De produkter har vi nu, og som en af Danmarks absolut største leverandører af fødevarer vil vi gerne være med til at udvikle udbuddet af plantebaserede produkter, siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown og tilføjer:

- Vi tror på en stigende efterspørgsel efter alternative proteiner i de kommende år, så de produkter der rammer markedet nu, er vores første lille skridt ind på det marked.

Der er endnu ikke en fuldstændig klar strategi på plads for satsningen på plantebaserede fødevarer. Men Jais Valeur fastslår, at Danish Crown ligesom med kødet har et stort ønske om, at de plantebaserede fødevarer kan produceres af danske råvarer, som ideelt set kommer fra deres ejere - de danske landmænd.

- Om det rent praktisk er muligt, er også noget af det, vi skal have afdækket i vores strategiarbejde, lyder det det fra Jais Valeur.

Stor opbakning sender flere på sporet af Danmark

Landbrug & Fødevarers store naturprojekt »På sporet af Danmark« er med støtte fra Nordea-fonden og Landbrugslotteriet klar til at forbedre danskernes muligheder for at opleve naturen ved at etablere endnu flere spor.

Sporene bliver lavet gennem frivillige aftaler med lodsejerne, der etablerer vandrestier på egen jord. Sporene går igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper, hvor private lodsejere er villige til at stille deres jord til rådighed. I dag findes der mere end 1.300 kilometer vandrestier fordelt over 200 steder i hele Danmark.

- »På sporet af Danmark« er en af vores store natursatsninger, og vi har de senere år for alvor mærket, hvordan folk har søgt naturoplevelser. Vi mærker stor velvilje blandt de danske lodsejere til at åbne deres arealer og skønne natur for befolkningen, hvilket er et godt udgangspunkt for at bygge bro mellem mennesker og naturen, land og by, siger Lisbeth Olsgaard, brandingchef i Landbrug & Fødevarer og fortsætter:

- Vi sætter stor pris på at lokale ildsjæle, frivillige og landmænd, har lyst til at skabe stierne eller stille deres jord til rådighed.

Log på Landbrugsindberetning.dk med NemLog-in til foråret

Fra den 1. maj kan man kun bruge NemLog-in, når man skal logge på landbrugsindberetning.dk. Det oplyser Velas i det seneste Velas FlexNyt.

Årsagen er, at Landbrugsstyrelsen udfaser den nuværende pinkodeløsning på landbrugsindberetning.dk, hvorfor man fra 1. maj skal bruge NemLog-in, når der logges på. Ændringen sker for at højne sikkerheden og leve op til krav til offentlige it-løsninger.

Ændringen betyder, at konsulenter skal have fuldmagt, hvis de skal arbejde på landbrugsindberetning.dk for en kunde.

Hvis man som landbruger vil give fuldmagt til en konsulent, skal man gå på Virk.dk med sit NemLog-in for virksomheden og oprette fuldmagten her.

Ny folder om at hjælpe naturen

For mange landmænd har det stor værdi at arbejde og bo tæt naturen, og de vil passe på den. Mange landmænd har fundet ud af, at de med små tiltag og ændrede vaner kan gøre en stor indsats. Når landmanden skaber flere levesteder for vilde dyr og planter, er han/hun med til at forbedre forholdene for biodiversiteten. Det oplyses i nyhedsbrevet Velas FlexNyt.

I en ny folder kan man læse om, hvilke indsatser danske landmænd gør for biodiversiteten, og hvorfor det giver god mening for landmændene.

I folderen kan man blandt andet læse om hvorfor det er vigtigt, når landmændene forvalter og beskytter deres naturområder, som enge, overdrev, heder og moser, hvordan der skabes mere liv i bedriftens småbiotoper som levende hegn, vandhuller, diger, vejkanter med videre, om betydningen af at landmanden giver pladsen tilbage til naturen, når der lægges jord til lavbundsprojekter og der udtages ukurante hjørner og så videre, og om hvordan landmænd via Naturtjek får mere viden om naturen.

Beskyttelse af kystnære områder

De danske kystområder skal beskyttes bedre mod stigende havvandstand og dermed oversvømmelse og erosion. Derfor er der økonomisk hjælp på vej til kystbeskyttelsesprojekter. Således uddeler Kystdirektoratet 90 millioner kroner til projekter i blandt andet Halsskov, Hjørring, Assens, Bogense og Enø. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene kommer fra en tilskudspulje for kystbeskyttelse. Det blev regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet enige om at afsætte ekstra penge til ved finansloven for 2021. Af den fremgår det, at der derudover afsættes 150 millioner kroner årligt i 2022 og 2023.

Læs også