Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Agco Danmark har netop indgået aftale med Brdr. Thorsen I/S,om distribution af Massey Ferguson-brandet i området syd for Limfjorden, ned til en linje fra nord for Århus i øst, over Salling til Limfjorden syd for Hurup i vest.
Brdr. Thorsen, der de seneste år har været forhandler af Massey Ferguson på Djursland, vil etablere en afdeling med salg og service i Himmerland med medarbejdere indenfor service, reservedele og salg af MF-produkterne.
Kristian Thorsen udtaler:
- Vi har analyseret området grundigt og arbejder med en løsning, som vil levere en servicering af markedet, som kunderne forventer. Vi vil om kort tid være i stand til at være mere præcise med hvor og hvordan, vi etablerer os.
Agco Danmark arbejder videre med også at finde en god løsning for Massey Ferguson for området nord for Limfjorden, og vil snarest informere yderligere, lyder det i en meddelelse fra koncernen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































