Siden mandag er antallet af smittede medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted steget fra 79 til nu 120. Det er en stigning på 41 henover de seneste tre døgn.
- Det er en stigningstakt i den høje ende af det, både Danish Crown og myndighederne forventede. Derfor har Danish Crown aftalt med myndighederne, at alle medarbejdere på slagteriet i Ringsted testes i dag (torsdag, red.), skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.
- Vi tager nu det skridt at teste endnu mere intensivt end det, der i første omgang var planen, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown.
Han oplyser, at Danish Crown er i tæt kontakt med myndighederne.
Resultatet af torsdagens test på slagteriet i Ringsted forventes at være klar i løbet af weekenden.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.