Rådgivningsbesøg på minkfarme droppet

Fødevarestyrelsen dispenserer nu fra de obligatoriske fysiske rådgivningsbesøg på minkfarme.

De danske minkfarme skulle under normale omstændigheder have haft to rådgivningsbesøg i henholdsvis perioden 1. september til 31. oktober 2020 og i perioden 1. december 2020 til 1. marts 2021.

Besøgene erstattes nu af telefonkonsultationer.

Dispensationen omfatter alle minkfarme med obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale, og der skal således ikke ansøges om dispensation. Dispensationen gælder til og med 1. marts 2021.

Desuden forlænges den igangværende ordineringsperiode til og med 1. marts 2021.

- Ændringerne er gennemført for at mindske smittespredning af Covid-19, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Læs mere om Minksagen

Dyk ned i vores mere end 450 artikler om minksagen. Helt tilbage fra hvor de første besætninger blev smittet og frem til afhøringerne i Minkkommissionen.

Læs mere her

Læs også