S.D. Kjærsgaard åbner salg og service på Bornholm.
Det nye setup på Bornholm er på plads med to udekørende servicemontører med opstart 1. december, lyder det i en pressemeddelelse. De indgår i Case IH-teamet, men varetager også service på Construction-maskiner i dagligdagen.
SDK’s base på Bornholm bliver lejede lokaler hos landmand og gårdejer Finn Harild nær Svaneke.
- Det er mig en glæde at kunne være behjælpelig med lokaler og dermed bidrage til SDK og Case IH på Bornholm, som sikrer service til de omkring 100 landmænd på øen, siger Finn Harild.
S.D. Kjærsgaards tilstedeværelse på Bornholm muliggør også service af de mange entreprenørmaskiner på øen. Firmaet er forhandler af Case IH i Nord- og Østjylland, på dele af Sjælland og Bornholm samt importør af Case Construction- og Dieci-teleskoplæssere i hele landet.