Etablering af solceller i landbruget er fortsat et varmt emne, og det kan samtidig være en god forretning.
Sådan lyder budskabet fra LandboSyd, der sætter fokus på etablering af solceller ved et fyraftensmøde tirsdag den 31. marts 2020 i LandboSyds lokaler i Aabenraa.
De firmaer der etablerer solcelleanlæg leder efter brugbare arealer, men inden en eventuel aftale bliver indgået, er der flere juridiske forhold og skattemæssige konsekvenser, man bør have styr på.
Under mødet vil LandboSyd fortælle mere om økonomi og strategi i forbindelse med etablering, samt hvad du skal holde øje med, når du indgår kontrakten. Derudover vil rådgiverne forsøge at give et indblik i de politiske prioriteringer af solcelleprojekter.
Mødet er gratis, men man skal dog tilmelde sig senest 27. marts 2020 på www.landbosyd.dk/kalender.