Når NutriFair løber af stablen, vil Salfarm udbrede de seneste forskningsresultater fra University of Kentucky vedrørende jerntilskud til smågrise.

- Vi vil gerne have en snak med landmanden om betydningen af jerntilskud for smågrise. Vi har vores specialister med på standen, som kan rådgive og vejlede, og som er meget interesserede i at høre, hvad udfordringerne er ude på bedrifterne, hvordan kan vi komme rundt om det, og hvordan kan vi opnår en sund gris i stalden, siger head of marketing ved Salfarm, Heidi Bjørn, i en pressemeddelelse.

Forskningsresultater fra Universitetet i Kentucky i Lexington, USA, viser forbedret foderudnyttelse, tilvækst og trivsel hos grise, som modtager to skud jern af 1 ml 200mg/ml. Producenten Pharmacosmos fik tidligere på året testet sit jerntilskud Uniferon, som forhandles af danske Salfarm.

Jerntilskuddet sælges direkte til landmanden og skal ikke ordineres af dyrlæger.

Øget vækstrate og forbedret tarmsundhed

Effekten af Uniferon har altid været dokumenteret, men ifølge Salfarm kan det nu dokumenteres, at tildelingen af to gange 200mg jern ikke bare holder pattegrisen fri for anæmi, men tilmed forbedrer produktionsparametre som vækst og foderudnyttelse.

- Forsøget viser flere gavnlige effekter i griseproduktionen. Så når du har et større udbytte og en forbedret sundhed hos grisen, så vil landmanden kunne opleve en effekt af dette på sin bundlinje. Selvfølgelig vil effekterne være forskellige fra bedrift til bedrift, men resultaterne viser, at grisenes potentiale ikke kunne udnyttes fuldt ud uden tilstrækkeligt med jern – også selvom helbredet, management, faciliteterne og genetikken ellers er i orden, siger Heidi Bjørn.

Uniferon er et frihandelsprodukt af rent jern, frem for et kombiprodukt, som der findes flere af på markedet. Uniferon ligger i en 20 procents-opløsning, hvilket har den fordel, at hver pattegris kun skal injiceres med en millimeter ad gangen. Det er både nemmere og uden ubehag for pattegrisen at få så lille volumen injiceret, oplyser Salfarm, der på messen er at finde i hal A.