Conservation Agriculture klarer sig godt i stordrift

Det koster på topudbytter, men vinder på driftsøkonomi at anvende conservation agriculture (CA). Især på maskinomkostninger i stordrift synes CA-principperne at være overlegne.

På Plantekongressens webinar om Conservation Agriculture fremlagde landskonsulent Annette Vibeke Vestergaard, Seges, resultater fra de langvarige forsøg i Aulum med pløjefri dyrkning og CA. Forsøgene har ligget i 21 år.
På Plantekongressens webinar om Conservation Agriculture fremlagde landskonsulent Annette Vibeke Vestergaard, Seges, resultater fra de langvarige forsøg i Aulum med pløjefri dyrkning og CA. Forsøgene har ligget i 21 år.

Med stor fart vinder Conservation Agriculture (CA) terræn som en anvendt kulturteknisk praksis i landbruget, såvel i Danmark som i det store udland.

Landskonsulent Annette Vibeke Vestergaard præsenterede på årets virtuelle plantekongres nogle forsøg med omlægning til CA. Dels direkte fra en praksis med årlige pløjninger og dels en gradvis omlægning til CA fra en tidligere praksis som pløjefri.   

- Der er grundlæggende 20 procent lavere plantebestand og en reduceret fremspiring af tokimbladet ukrudt.

- Der er mere kvik i de parceller, der ikke pløjes. Kvik, som helt klart kan reduceres ved at anvende pløjning.

Godt i vådt efterår

- Efteråret 2019 var vanskeligt – også for de langvarige jordbehandlingsforsøg, der nu har ligget i 21 år. Voldsomt meget nedbør kostede faktisk dyrt i de traditionelt dyrkede parceller med pløjning, mens de reducerede og direkte såede parceller klarede sig markant bedre, forklarede Annette Vibeke Vestergaard og tillagde den bedre afdræning i de ikke-pløjede parceller æren for de fine resultater.

CA-resultaterne fra de langvarige forsøg ved Auning flyder i nogen grad sammen med resultaterne fra de kendte principper med reduceret jordbehandling, der oprindeligt var grundlaget for anlæggelse af forsøgene. 

Alligevel tillader Annette Vibeke Vestergaard sig at konkludere fra forsøgene, hvor forsøgsled med CA-principper blev indfaset for fem år siden, at direkte såning i vinterraps på lerjorde klarede sig bedst i 2020. I øvrigt både efter pløjning og efter kontinuerligt pløjefri dyrkning.

Bedst på ler

Sammenlagt over årene må det dog fortsat konkluderes, at det koster en til to hektokilo pr. hektar at anvende reduceret jordbehandling eller CA (direkte såning). 

- Når det gælder sandjord har der været et signifikant udbyttetab ved anvendelse af reduceret jordbehandling i 2020. 

Her skal der ifølge Annette Vibeke Vestergaard især kigges på behovet for at øge udsædsmængden i de reducerede systemer, hvilket formodes at kunne rette op på tabene.

Pløjning hvert andet år

Som et interessant fænomen peger Annette Vibeke Vestergaard desuden på, at pløjning hvert andet år giver samme udbytte som pløjning hvert år, mens konsekvent reduceret jordbehandling i sandjord har koster omkring fire hektokilo, når forsøgene betragtes over alle årene.

En særlig udfordring ved reduceret jordbehandling på sandjorde vil for vinterhveden være, at den kun giver et merudbytte i forhold til henholdsvis vårbyg og vinterbyg på tre til fire hektokilo, mens forskellen i pløjede systemer er syv hektokilo. 

- Dermed er vinterhvededyrkning med reduceret jordbehandling ikke konkurrencedygtig overfor den mindre omkostningskrævende vårbygdyrkning på sandjorde, viser forsøgene. 

Mindre glyfosat

Annette Vibeke Vestergaard fortæller, at der i de kommende år er planlagt en række aktiviteter omkring CA. Blandt andet et projekt sammen med firmaet Syngenta, hvor der over en femårig periode skal måles og iagttages på et antal bedrifter, der anvender CA. Herved vil også totalomkostninger og totaløkonomien blive grundigt belyst.

Desuden vil der være et stort fokus på såteknik, plantetal, stubhøjde og strigling samt problemet med snegle. 

Selvsagt vil glyfosat-problematikken være i fokus, herunder fortsat interesse for reduktion af doseringer ved CA-dyrkning. Jordmidlernes effekt ved CA-dyrkningen samt gødskningsstrategier vil ligeledes være genstand for undersøgelser.

CA-erfaringer

Webinaret om CA indeholdt desuden et indlæg fra en af landet største bedrifter med CA som gennemgående dyrkningsprincip, nemlig fra driftsleder Mads Lindemann, Klitgaard Agro i Vendsyssel.

Med 2.100 ha, der siden årtusindskiftet har været dyrket pløjefrit og de seneste tre efter CA-principper udgør Klitgaard Agro en stor akkumuleret viden i pløjefri dyrkning. 200 hektar udlejes dog årligt i rotation til kartoffeldyrkning, hvorfor en del arealer har smagt ploven undervejs.

Der anvendes efterafgrøder i så stort omfang som muligt, herunder frivillige kvælstoffikserende efterafgrøder.
Agrarøkonom Mads Lindemann er 26 år og har været driftsleder på Klitgaard Agro siden sommeren 2019. Han har desuden erfaringer med no-till og reduceret jordbehandling fra andre jobs i ind- og udland. 

Timeopgørelse

Klitgaard Agros samlede aktiviteter omfatter desuden full-line produktion af 120.000 slagtesvin og 50 procents ejerskab af Ulsted Biogas med mere, hvilket får Mads Lindemann til at opgøre aktiviteten pr. time i virksomheden.

- Hver time bruger vi fire tons foder, og det giver en produktion af 1,1 tons kød og 13,7 tons gylle – hver time. Sammenlagt udbringes der 120.000 tons gylle på arealerne.

Maskinomkostningerne er et særligt tema ved no-till og CA, idet der her er mulighed for at reducere betydelige omkostninger.
Benchmarking

- På Klitgaard Agro har vi syv traktorer med sammenlagt 1.270 hk, og dermed 0,6 hk pr. ha. En selvkørende sprøjte, tre mejetærskere, en seks meter Horsch Avatar såmaskine, en luftgødningsspreder til efterafgrøder og sneglegift, en 15 meter Claydon halmstrigle, samt en Agrometer gylleudlægger, gylleomrører, nogle vogne, drænspuler, rendegraver og gummiged. Alt sammen giver en samlet maskininvestering på 6.500 kroner pr. hektar.

Ved hjælp af Seges Businesstjek kan Mads Lindemann benchmarke sig til en position for Klitgaard Agro blandt de fem procent bedste i landet, når det gælder maskinøkonomi og fortsat – trods den nordlige beliggenhed – være blandt de 30 procent bedste i forhold til bruttoudbytter i marken og blandt de 15 procent bedste, når det gælder den samlede driftsøkonomi efter jordleje og EU-støtte. 

Fordele og ulemper

Fra praksis påpeger Mads Lindemann såvel fordele som ulemper ved CA. Dog ikke flere af sidstnævnte end han til enhver tid ville foretrække CA.

Fordelene, som han fremhæver, er sundere jord og større biodiversitet, en lille maskinpark og absolut færre maskinomkostninger, større dyrkningssikkerhed og større CO2 optagelse samt størst potentiale ved CA på de ekstreme jorde. 

Agersnegle

Af ulemper er der ifølge Mads Lindemann følgende:

- Vi har en udfordring, hvis vi et vådt år kommer til at lave spor i marken, så vi må ud og jævne sporene med harven. Vi kan ikke nedfælde gylle, og jorden er lidt koldere i foråret uden jordbearbejdning. Forbruget af udsæd er lidt større, og der kan ikke ved konsekvent CA-dyrkning dyrkes kartofler eller roer. 

- Og så er agersnegle hovedfjenden i efteråret og her er Klitgaard Agros luftspreder et vigtigt våben, både til forebyggende randbehandling og når hele marken skal behandles.

redaktion@effektivtlandbrug.dk
telefon 70 15 12 37
 

Læs også

Med en firmasekretær bruger jeg min tid bedre
Godt år, men fremstillingsprisen bekymrer
Økonomikonsulent:: - Svineproducenterne står på en bundsolid økonomisk platform
Nykredit sætter fokus på økonomiske dagsordener
Flere konkurser i december måned