Med det fokus som centralbankerne har på at dæmpe inflationen, skal landmænd med lån i variabel rente ikke være bekymrede for, at den korte rente stikker af, vurderer Jens Schjerning, der er cheføkonom i Agrocura.
Jens Schjerning, der er cheføkonom i det finansielle rådgivningsselskab Agrocura, modtager lige nu mange opringninger fra landmænd med variable lån, der spørger, om stigningerne i den lange markedsrente vil trække den korte rente op – og dermed øge deres renteudgifter.
Det kommer til at ske i USA, men ikke af betydning i Europa. Det skyldes, at den generelle stigning i priserne (inflation), som styrer renteudviklingen, snart vil aftage, vurderer Jens Schjerning.