17 milliarder: No deal brexit kan få store konsekvenser for fødevareeksporten
Udsigten til et EU uden en handelsaftale med Storbritannien vil kræve, at fødevareklyngen finder nye eksportmarkeder via nye handelsaftaler. Jakob Ellemann-Jensen vil arbejde for, at det sker.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil arbejde på at få åbnet nye eksportmarkeder til gavn for den danske fødevareeksport til at afbøde virkningerne af brexit. Arkivfoto
Hvis det urolige forløb omkring Storbritanniens udtræden af EU ender med, at parterne ikke kan lande en handelsaftale, vil det få mærkbare konsekvenser for fødevareklyngen. Det omfatter blandt andet op mod 40 procent told på smør og 25 procent told på svinekød.
I værste fald kan en sådan udvikling medføre en nedgang i den danske vareeksport til Storbritannien på cirka 17 milliarder kroner, hvoraf fødevareeksporten udgør op mod 12 milliarder kroner.
Og i en ny rapport, der er udarbejdet af Copenhagen Economics, har ti af de største danske fødevarevirksomheder kommet med deres ønsker til myndighederne ved en no deal-situation og peget på mulige alternativer til det britiske marked. Det vil kræve en ny statslig indsats.
- Virksomhederne ønsker nye handelsaftaler og promovering på attraktive markeder, og det forstår jeg godt. Jeg vil fortsætte den indsats, som regeringen har lavet for at åbne nye markeder og åbne omverdenens øjne for de gode, danske fødevarer. Det har vi blandt andet gjort gennem en lang række eksportfremstød, og det vil jeg blive ved med. Vi vil bruge rapporten til at planlægge, hvordan vi fremadrettet skal prioritere vores indsats, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Kan finde nye markeder
Det er især mejerivarer (3,7 mia. kroner), svinekød (3,3 mia. kroner) og fisk og skaldyr (1,5 mia. kroner), Danmark eksporterer til briterne, og en del af de varer vil, indtil der kommer en eventuel handelsaftale med Storbritannien, skulle finde nye markeder.
- Rapporten er ikke ren dommedagslæsning, for der findes markeder i vækst, som kan matche de britiske priser. Det kan være lande som Kina, Hong Kong og Japan for mejeriprodukter og Sydkorea og Australien for grisekød. Men der er naturligvis begrænsninger på grund af transporttid for ferske varer, så det er ikke bare at omdirigere den forholdsvis store eksport til Storbritannien, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Den 1. februar træder EU’s store frihandelsaftale med Japan i kraft. Den aftale vil få stor betydning for dansk fødevareeksport. Men med øgede eksportomkostninger i forhold til Storbritannien vil det også være nødvendigt. Briterne importerer således 24 procent af deres fødevarer, og EU står for 71 procent af briternes import.
- Uanset udfaldet af brexit vil eksport af fødevarer til Storbritannien kræve ændrede arbejdsgange for virksomhederne. Derfor er Fødevarestyrelsen også ved at ansætte flere folk til at udstede eksportcertifikater, så bacon, smør og andre produkter fortsat finder vej over Nordsøen, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Med færgen over Nordsøen
Brexit vil formentlig også betyde en ændring i praksis, hvad angår eksporten til briterne. Lige nu bliver hovedparten af de danske eksportvarer til UK transporteret med lastbiler fra Danmark via Frankrig og Den Engelske Kanal til det sydlige England.
Men med udsigten til lange ventetider ved toldbehandling ved den engelske grænse kan eksport med færge fra Esbjerg få et comeback ifølge direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør Pedersen.
- Landbrug & Fødevarer forudser, at Brexit vil medføre nye handelsmønstre, og at eksisterende handelsmønstre skal opdateres, når Storbritannien bliver et såkaldt 3. land. I den forbindelse er det vores forventning, at Esbjerg Havn kan spille en afgørende rolle, siger han til Jyske Vestkysten.
I dag sejler to fragtfærger i pendulfart mellem Esbjerg og Immingham i det østlige Storbritannien.
Det britiske underhus stemte tirsdag aften, efter redaktionens afslutning, om den handelsaftale, som EU sidste år forhandlede på plads med den britiske regering.