Sprøjteforbud indført på grund af følelser og politik

Fra senest 2022 bliver det forbudt at bruge pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). De landmænd, der bliver ramt, skal have fuld erstatning.

I første omgang er det kommunerne, der sammen med landbruget skal forsøge at finde lokale løsninger for at stoppe brugen af pesticider i områderne. Lykkes det ikke, bliver det op til Taksationskommissionen at fastsætte erstatningen.

Det blev resultatet af de politiske forhandlinger, som partierne bag pesticidstrategien kom frem til, da de fredag morgen kunne træde frem i Miljø- og Fødevareministeriet for at præsentere en tillægsaftale, som parterne var blevet enige om sent torsdag aften. Partierne bag pesticidstrategien er alle partier i Folketinget på nær Alternativet og Enhedslisten.

Under præsentationen lød det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at han er meget tilfreds med, at det lykkedes at lave en så bred aftale.

- Det her er noget, som har været diskuteret i årevis, og det er vigtigt for os at styrke danskernes tillid til drikkevandet. Det har været vigtigt for os at få en aftale, hvor vi standser brugen af pesticider i nærheden af vores drikkevandsboringer, og hvor vi samtidig tilgodeser de landmænd, som tilfældigvis har en drikkevandsboring på den jord, som de lever af, sagde ministeren.

Fagligt belæg

Fra flere sider i landbruget har der i diskussionen om forbud mod pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) lydt, at der intet fagligt belæg er for det.

Det danske godkendelsessystem er i forvejen meget skrapt, og de stoffer der findes, stammer primært fra sprøjtemidler, som allerede er forbudt, har det lydt igen og igen.

Det gælder blandt andet det stærkt omtalte desphenyl-chloridazon, som stammer fra ukrudtsmidlet Pyramin, som blev forbudt i Danmark i 1996, men som sidste år blev konstateret i flere boringer, da vandværker begyndte at teste for det.

Fundene af desphenyl-chloridazon er formentlig er en af hovedårsagerne til, at diskussionen om sprøjteforbud BNBO igen er dukket op.

Under præsentationen af forbuddet i går blev Jakob Ellemann-Jensen spurgt, hvor det er, at han mener, at det faglige belæg er for at indføre forbuddet. Ministeren henviste til, at det et politisk ønske, der gør, at man indfører forbuddet.

- Vi har et ønske om, at der ikke skal være pesticider i vores drikkevand. Vi kommer til at se, at der vil blive fundet pesticider stadigvæk. Det er altså fortidens synder, som ligger og spøger. Det er dem, som vi ser rundt omkring – stoffer, som har været forbudt i 20 og 30 år. Det har vi et politisk ønske om at forhindre.

- Vi vil gerne have, at danskerne har tillid til vores drikkevand. Vi skal være sikre på, at det er noget, som kan drikkes uden, at det kan renses først, lød svaret fra ministeren.

Ro om drikkevandet

Fra Erling Bonnesen, miljø- og fødevareordfører i Venstre, lyder det til Effektivt Landbrug, at han da også har svært ved at pege på det faglige belæg for at indføre sprøjteforbuddet.

- Det her er politik. Det er politik og følelser. Det er en realitet i hverdagen på det her felt. Derfor skal vi tage bestik af den verden og hverdag, som vi lever i. Og netop at vi så har fået det håndteret på den måde, som vi gør nu, er det umådeligt vigtigt, at de landmænd, som bliver berørt, skal kompenseres.

Men fagligt belæg er der så ikke rigtigt eller hvad?

- Man kan sige, at det, som har båret det her, er følelser og stemning. I forvejen har vi jo et af verdens skrappeste godkendelsessystemer, men vi står i Venstre naturligvis fuldt og helt bag den her aftale. Det vil jeg sætte to streger under. På den her måde, så er den her aftale jo også med til at skabe ro omkring drikkevandet.

- Nu har vi udover verdens skrappeste godkendelsessystem også fået sat det følelsesmæssige og emotionelle på plads på det her område, siger Erling Bonnesen.