Brunrust spøger stadig i byggen, ligesom der ses lus i ærterne og chokoladeplet og vikkeskimmel i hestebønnerne.
En del vårbyg er stadig angrebet af brunrust. Her anbefaler planteavlskonsulent Kristoffer Boye Larsen, Velas, at man er opmærksom på, om der er behov for en opfølgende behandling.
- Ud i marken og find ud af, om der stadig er aktiv rust. Er der det, kan der med fordel behandles med enten Orius Gold, Folicur Expert eller Comet Pro.
Han påpeger, at det er vigtigt, at man lige læser på dunken, hvilket stadie midlet er godkendt til.