Nyt mark-tørkeindeks viser et helt andet billede end DMI

I nyhederne i TV og i fagpressen har man i de seneste nedbørsfattige uger ofte vist med DMI’s tørkeindeks, hvor galt tørken slår til rundt i Danmark.

Det har vist et ildrødt Sjælland og især vestlige Lolland, hvor man er helt oppe på det maksimale indeks 10 på DMI’s tørkeindeks.

Men en tur til vestlige Lolland først i denne uge afslører, at stort set alle afgrøder på Sydhavsøen står mørkegrønne, flotte og ikke påvirket i særlig grad af tørke.

Derimod viser tørkeindekset kun moderat tørke i Jylland, hvor afgrøderne modsat er tydeligvis hårdt ramt af manglende vand.

Nu viser Seges Innovation, at der kan beregnes et langt mere nuanceret billede af tørkens påvirkning af afgrøderne rundt i landet.

- Vi har allerede data nok til at opstille et nyt marktørkeindeks og har nu gjort det som en prøveberegning, fortæller specialkonsulent Henrik Vestergaard Poulsen, Seges, til Effektivt Landbrug.

- Vi kan i princippet lave et nyt, opdateret Marktørkeindeks hver dag.

Ikke slem tørke i øst

DMI’s tørkeindeks vises som et kort over landet med en farveskala angivende »risiko for tørke«.

- Den generelle opfattelse og tolkning synes at være, at DMI’s indeks tegner et billede af planternes vandforsyning hen over landet. Denne tolkning er dog ikke i alle tilfælde særligt retvisende, påpeger Henrik Vestergaard Poulsen.

Det nye marktørkeindeks er derimod fremstillet på baggrund af det aktuelle vandunderskud i rodzonen i procent af rodzonekapaciteten – altså den mængde vand som er tilgængelig for planten.

Der er nogle tydelige uoverensstemmelser mellem de to kort.

- For det første ses det, at marktørkeindekset kun er på middel og lidt over middel på Sjælland, Lolland og Falster, mens DMI’s tørkeindeks her viser højeste og næsthøjeste niveau.

Forskellen skyldes, at hvor marktørkeindekset tager udgangspunkt i jordtypen til beregning af den plantetilgængelige vandmængde, rodzonekapaciteten, så antager DMI’s tørkeindeks en fast rodzonekapacitet på 100 millimeter over hele landet.

- På lerjordene i Østdanmark bevirker det, at Tørkeindekset fra DMI stærkt undervurderer den faktiske tilgængelige mængde vand og viser »Høj risiko for tørke« på et tidspunkt, hvor afgrøderne stadig reelt har 70 til 80 millimeter til rådighed.

Modsat i Jylland

Det omvendte gør sig gældende på især de grovsandede jorde i Vestdanmark, hvilket kan ses i forskellen på de to indeks i Midtjylland.

Her viser DMI’s tørkeindeks i et område »forøget risiko for tørke«, mens marktørkeindekset i samme område overvejende viser højeste værdi.

- Her skyldes forskellen, at afgrøderne reelt har langt mindre rodzonekapacitet end de 100 millimeter, som regnes med i beregningen af DMI’s tørkeindeks, forklarer Henrik Vestergaard Poulsen.

- Reelt er der på grovsand (JB1) kun ca. 60 millimeter plantetilgængeligt vand i rodzonen, hvilket betyder, at når afgrøderne har tømt jorden for tilgængeligt vand, vil DMI’s tørkeindeks kun være på lidt over middel.

Man kan forenklet sige, at DMI’s tørkeindeks opsummerer den forudgående periodes forhold mellem fordampning og nedbør, mens Marktørkeindekset viser, hvad afgrøderne aktuelt oplever.

Snart klar?

Til Effektivt Landbrug oplyser Henrik Vestergaard Poulsen at alle data allerede er til stede til at opdatere et marktørkeindeks løbende, hvilket endnu ikke bliver gjort eller er tilgængeligt for landets planteavlere.

- Hvornår et regelmæssigt opdateret marktørkeindeks er klar, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Men er der et udtrykt behov, vil det fremme sagen, lyder hans vurdering.