Se om afgrøderne står godt målt fra satellit

Sammenlign dine egne afgrøder med naboernes indenfor 10 kilometer. Og se om hveden står bedre i år i forhold til de seneste fire år. Seges har opstillet satellit-målinger for 10-dages perioder, og pr. 11. maj ser det rimelig godt ud for vinterhvede og vinterraps.

Afgrødens lysrefleksion måles med de europæiske Sentinel-satellitter, Sentinel-2 A og B, som passerer Danmark flere gange pr. uge. NDVI-indekset er et indeks, der bliver beregnet ud fra afgrødens refleksion af lys. Indekset kan bruges til at beskrive afgrødens biomasse – altså den grønne bladmasse.
Biomasse (gns. NDVI) i vinterhvede i Danmark i årene 2017-2021. Data for i år (sort graf) frem til i tirsdags den 11. maj. Kilde: Seges Biomasse (gns. NDVI) gennem vækståret 2020/2021 i vinterhvede opdelt i geografiske områder. Data frem til i tirsdags den 11. maj. Kilde: Seges Biomasse (gns. NDVI) gennem vækståret 2020/2021 i vinterraps opdelt i geografiske områder. Data frem til 11. maj. Kilde: Seges

Satellit-måling af afgrødernes grønne bladmasse er i gang på femte år.

Udviklingen i afgrødernes biomasse angives med det såkaldte NDVI-indeks og kan her ses i vinterhvede og vinterraps for høstårene 2017 til 2021 opgjort af Seges.

Seges har samtidig opstillet NDVI-indekset i vinterhvede og vinterraps i dette høstår 2021 opdelt i fem geografiske områder.

Vinterhvedens biomasseudvikling

- Som det ses af kurven for i år, så var NDVI i efteråret og starten af vinteren højt. Mange marker var tidligt sået i efteråret, og efteråret samt en stor del af vinteren har været meget mildt, hvilket har fremmet væksten, påpeger man fra Seges.

Biomasseniveauet har været faldende fra midt november og frem til midten af februar på grund af af lavere temperaturer, herefter har biomassen haft en stigende tendens.

Niveauet ligger her den 11. maj på linje med niveauet for samme tidspunkt i 2020 og 2018, mens 2017 og 2019 ligger lidt over dette niveau.

De forskellige geografiske områder har haft biomassetilvækst fra såning og frem til medio november-primo december.

- Herefter er biomassen reduceret med undtagelse af Lolland/Falster og Sjælland/Bornholm, hvor faldet først sker fra starten af januar. Det ser ud til at Nordjylland har fået yderligere et fald fra februar efterfulgt af en stigning fra midt i marts, lyder det fra Seges.

Niveauet ligger i Vestjylland fra december og frem, generelt lavere end i den østlige del af landet. Det højeste niveau pt. ses på Lolland/Falster.

Der har været en stigning i biomassen på Lolland/Falster og i Nordjylland i begyndelsen af maj. Denne stigning ses ikke i de øvrige landsdele.

Vinterrapsens biomasse

NDVI-data for vinterrapsens grønne bladmasse i år ligger på niveau eller lidt under kurverne for 2017 og 2019 frem til december.

Herefter falder biomassen frem til marts, hvorefter der igen sker en stigning.

Biomasseniveauet ligger her 11. maj på niveau med 2018, og er endnu ikke påvirket af begyndende blomstring, som de øvrige tre år der sammenlignes med.

Vinterrapsen har således haft en kraftig udvikling fra såning og frem til starten af december i alle områder af landet.

Herefter reduceres den grønne biomasse i alle områder. Der ses en del »udfald» af datapunkter på flere tidspunkter, fra december og frem til midt i marts, og det skyldes formentligt datamangel på grund af skyet vejr samt sne i februar.

Alle områder har en nedadgående tendens i biomasse frem til midten af marts, hvorefter biomassen igen har en stigende tendens.

- Der ses de seneste dage et fald i NDVI, som skyldes begyndende blomstring. Blomstringen er endnu ikke slået igennem i data fra Lolland/Falster og Østjylland/Fyn, slutter Seges.

Se NDVI-indekset for egne marker

● Det er muligt at se biomasseniveauet (NDVI-indeks) for egne marker i CropManager under punktet »Markanalyser«

● Her kan man sammenligne niveauet i egne mark med andre marker med samme afgrøde i en radius indenfor 10 km

 

Hvad er et NDVI-biomasseindeks?

● Afgrødens lysrefleksion måles med de europæiske Sentinel-satellitter, Sentinel-2 A og B, som passerer Danmark flere gange pr. uge

● Hvis der er skyer eller skygger fra skyer, som dækker markerne, er det ikke muligt at måle den rigtige refleksion fra markerne, og data for disse marker sorteres så vidt muligt fra

● NDVI-indekset er et indeks, der bliver beregnet ud fra afgrødens refleksion af lys

● Indekset kan bruges til at beskrive afgrødens biomasse – altså den grønne bladmasse

● I NDVI-indekset indgår værdier for refleksion af nærinfrarødt lys og rødt lys

● For måling af grøn biomasse bruges den del af indekset, der går fra 0-1

● Normalt vil en bar mark uden en afgrøde have et lavt NDVI - men dog lidt større end 0

● Når et punkt »falder ud« på kurverne kan det for eksempel være snedække, en gennemskredet kornmark eller blomstrende vinterraps

● Når man ser på kurverne, skal man derfor se på tendensen frem for de enkelte punkter og prøve at undlade at fokusere på de punkter, der decideret » falder ud« af den generelle tendens

Læs også