I majs kan placering af gyllen med samtidigt brug af nitrifikationshæmmer give en gevinst på cirka 1.200 FE pr. hektar i forhold til almindelig dyrkningspraksis uden startgødning.
Af Brian Bastrup Søndergaard, planteavlskonsulent i Velas
I den seneste tid er prisen på handelsgødning steget voldsomt, og vi ser priser, der er langt højere, end vi har set i mange år. Samtidig er der fra politisk side et stort fokus på vores brug af fosfor, blandt andet fra startgødning, og alt andet lige ser fremtiden ikke ud til at bringe lempeligere regler.
Derfor kan der meget vel være en idé i, at man som mælkeproducent allerede nu kigger efter alternativer, når man skal have majsen i jorden. Faktisk kan det måske netop lige nu være en bedre økonomisk løsning at forsøge sig med placering af gyllen til majs frem for at købe den dyre startgødning.
Undgå brug af startgødning med fosfor
Majsen er som bekendt en varmeelskende plante, der oprindeligt er hjemmehørende i Sydamerika. Fosforen i startgødningen er essentiel for at øge kuldetolerancen i majsen, og derfor bliver fosforniveauet mere vigtigt jo køligere områder i landet, majsen skal dyrkes i.
Gennem de senere år har økonomisk optimum ligget mellem 10-15 kg fosfor pr. hektar i startgødning. Udbyttekurven er forholdsvis stejl fra nul kg fosfor til otte kg fosfor, hvorefter den flader noget ud og bliver stort set helt flad fra 15 kg og opefter.
Forsøg gennem de senere år har vist en klar tendens, nemlig at placering af gyllen under majskernen i et bredt bånd, i samspil med en nitrifikationshæmmer, giver en forbedret virkning af fosforen i både gyllen og i jorden.
Faktisk kan man, hvis man sammenligner almindelig dyrkningspraksis uden fosfor i startgødning kontra placering af gyllen med samtidig brug af nitrifikationshæmmer, få en gevinst på cirka 1.200 FE pr. hektar.
Det betyder i grove træk, at man ved at placere gyllen kan få et merudbytte i forhold til ikke at bruge startgødning med fosfor. Derudover gør det også, at vi kan bruge mere gylle på ejendommen, da startgødningen ikke lægger beslag på fosforkvoten.
Spørg din maskinstation
Når vi placerer gyllen, koncentrerer vi fosforen nær majskernen, i forhold til at nedfælde på sædvanlig vis. Når vi så samtidig bruger nitrifikationshæmmer, forsurer vi jorden en anelse omkring gyllen, så vi får frigivet en fosfor. Samtidig har nitrifikationshæmmeren den fordel, at den forsinker omdannelsen af kvælstoffet, så risikoen for udvaskning minimeres.
Udfordringen her er dog, at der skal særligt grej til at placere gyllen. Vi har dog set de senere år, at både maskinstationer og flere bedrifter har købt udstyr hjem, der kan placere gyllen. Vores anbefaling er derfor at forhøre sig rundt hos sin lokale maskinstation eller hos en nabo, der har været fremme i skoene og fået afprøvet teknikken – det er nu vi har muligheden for at undersøge forholdene.
Der er ingen tvivl om, at det kan give en gevinst på den lange bane.