Der går langt tid, fra man laver sin gødningsplan, til den sidste gødning er udbragt. Derfor sker der også mange ting, som kan og bør give anledning til at ændre gødningsplanen undervejs.

- Nedbør og temperatur hen over vinteren har stor indflydelse på den mineraliserbare kvælstofpulje, fortæller agronom hos Yara, Jens Bach Andersen.

- Ligeledes påvirker vækstbetingelserne gennem foråret det potentielle udbytte og dermed også det potentielle forsyningsbehov.

Jo senere, man kan udføre den afsluttende gødskning, jo flere af de forhold, der påvirker behovet, kan man nå at tage højde for. Derfor er det ifølge Yara nødvendigt med en dynamisk gødningsplan, som giver mulighed for en afsluttende gødskning et stykke ind i vækstsæsonen, og som revideres før hver udbringning.

Gem roligt 20-25 procent

I vårbyg og hvede har landsforsøgene gennem flere år vist, at man roligt kan gemme cirka 20-25 procent af den planlagte kvælstofmængde til strækningsvæksten. Således bør vårbyg tidligst afsluttes i stadie 31 og hvede i stadie 37, hvis man vil have mulighed for at justere og ramme optimum bedst muligt.

- Udbytterne påvirkes næsten ikke, men i begge afgrøder er der tendens til stigende proteinprocent ved gødskning i strækningsfasen, forklarer Jens Bach Andersen og uddyber, at det øger værdien af korn til foder og derfor hjælper med at betale udbringningsomkostningen til ekstra gødskning.

I maltbyg forbliver proteinprocenten indenfor kvalitetskravet på 9,5 -11,0 procent uanset delingsstrategi, når blot der gødes efter økonomisk optimum.

Få det sidste med – graduér sidste tildeling

Når man ved hjælp af værktøjer som nulparceller, kvælstofbarometer og lignende har fastlagt niveauet for sidste tildeling, er det oplagt at graduere tildelingen indenfor den enkelte mark.

- Denne graduering har givet cirka 150 kroner pr. hektar i nettogevinst som gennemsnit over et væld af forsøg gennem de sidste 25 år, og nu kan den også give nedslag i efterafgrødekravet gennem ordningen »præcisionsjordbrug«, påpeger agronomen.

Atfarm giver nuancerede biomassekort

Til graduering har Yaras N-sensor været brugt i mange år, og nu er teknologien og algoritmen fra N-sensoren blevet arbejdet ind i det satellitbaserede værktøj Atfarm.

- Sammenlignet med de konkurrerende værktøjer til gradueret gødskning udmærker Atfarm således sig ved at have al teknologien fra N-sensoren i ryggen. Det betyder, at vi har langt mere nuancerede biomassekort at graduere ud fra og velafprøvede algoritmer til alle afgrøder og gødskningsformål. Det giver mere præcise og retvisende anbefalinger, hvilket er en forudsætning for at kunne høste gevinsten på 150 kroner pr. hektar, siger Jens Bach Andersen.

 

Planter