Varmt vejr giver frit lejde til lus og andre skadedyr
Det er et rigtigt lusevejr med gode temperaturer, hvilket fordrer en stor reproduktion af lus. Der blev varslet bygflueflyvning i starten af juni, og larverne er nu i gang med at underminere de ellers flotte vårsædsmarker, fortæller Mia Worsøe, økologikonsulent i Velas
Lusene kan tage op til 25 procent af udbyttet i ærter, lyder det fra Velas' økologikonsulent. Foto: Velas
I de forgangne uger har vejret været varmt, og det har betyder, at lusene i ærter stortrives netop nu. Og det kan koste udbytte, fortæller Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas.
- Lus har det fortrinligt i varmt vejr, og de befinder sig lige nu gerne i topskuddet mellem bladene og blomsterknopperne. Luseangreb i blomstringsperioden kan betyde store tab, da kraftige angreb kan medføre afsnøring af blomster og dermed bælgen, siger Mia Worsøe.
Hun peger på, at lusene kan tage op til 25 procent af udbyttet og endnu mere, hvis man har en svag afgrøde, som ikke får meget vand.
- Heldigvis er ærterne mange steder i god vækst, og den største risiko er ovre, tilføjer hun.
Mia Worsøe er økologirådgiver i Velas, og hun noterer sig, at det varme vejr i den seneste tid har givet stor aktivitet af skadedyr. Foto: Velas
Bygfluen lægger æg i vårsæden
Mia Worsøe peger på, at bygfluen i de seneste år også har forårsaget store udbyttetab særligt i vårhvede.
Anden generation af bygfluen flyver i starten af juni, hvor den lægger æg i vårsæd, som udvikler sig til larver, der forårsager afgrødeskader.
- Den mest effektive måde at undgå de kraftige angreb på, er ved at så så tidligt som muligt. Særligt i vårhvede er problemet stort, men også vårbyg, havre og vintersæd kan få problemer. Sidste år konstaterede jeg angreb i alle kornarter, men i år har jeg heldigvis primært set det i vårhvede sået i foråret samt i lidt ølandshvede og vårbyg. Men spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske, siger Mia Worsøe.
Vårsædens udviklingsstadie bestemmer følsomheden og dermed skaderisikoen. Derfor kan man, hvis forholdene er til det, så i november måned og derved rykke vårhvedens udviklingsstadie i forhold til fluens flyvningstidspunkt, så man giver afgrøden et fysiologisk forspring og derfor minimerer risikoen for skader.
Man risikerer dog omvendt, at man ikke kan holde proteinprocenten grundet et højere udbytte og derfor en slags fortyndingseffekt.
Bygfluelarver har særligt store konsekvenser i vårhvede. Den bedste bekæmpelse for økologer er tidlig såning. Foto: Velas
Hvidkløver ødelagt på Sjælland og Fyn
Også kløverhovedgnaveren med sine larver og en del kløversnudebiller er at finde rundt omkring på de økologiske hvidkløvermarker, som ellers står rigtig flot og blomstrer.
- Når vi ser nærmere på markerne, kan vi se både kløverhovedgnaverlarver og en del kløversnudebiller. De er den største trussel mod dyrkning af hvidkløverfrø, og vi kan særligt i store områder af Sydsjælland og Fyn konstatere, at dyrkningen ikke længere lykkes tilfredsstillende i en grad, så frøavlen økonomisk giver mening. Udbyttetabet er simpelthen for stort, siger Mia Worsøe, der i de forløbne uger har været igennem en lang række hvidkløvermarker på både Sjælland og Fyn.
Skadedyr som eksempelvis kløverhovedgnaverlarver i de økologiske kløvermarker kan ifølge Mia Worsøe have så store konsekvenser for udbyttet, at dyrkningen ikke længere giver mening. Foto: Velas
Mia Worsøe peger på, at især kløverhovedgnaverlarven udgør en stor risiko for udbyttetab, da larverne æder både bælge og frø. Angrebene kan medføre, at en ellers flot mark med god bestøvning og bælgudvikling ikke giver noget udbytte overhovedet.
- På Sjælland har flere økologiske hvidkløverfrøavlere eksperimenteret med at pudse og fjerne plantematerialet hurtigt efter for at fjerne kløverhovedgnaverne og kløversnudebillen. Hvis man fjerner plantematerialet efter pudsning, så fjerner man også de kommende generationer af skadedyrene, fordi de to arter kun lægger æg en enkelt gang per sæson. Det gør, at man kan tage en stor procentdel og forhåbentlig reducere bestanden over tid, siger Mia Worsøe.
