Efterafgrøder: N-fikserende arter giver nye muligheder

Tidligere på året tillod Landbrugsstyrelsen brug af efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter.

- Det har længe været et ønske, at man må bruge flere arter som efterafgrøder herunder bælgplanter, fortæller Betty Schmidt, som er produktchef hos DSV Frø.

Hun forklarer, at som noget anderledes i forhold til normal angivelse af frøblandingers indhold på basis af kilo skal indholdet i disse blandinger angives på basis af frøantal.

- Det betyder, at blandingerne bliver sammensat ud fra arternes eller partiernes tusindkornvægte (TKV).

- I en art som olieræddike kan TKV variere fra cirka 9 gram til cirka 18 gram. Det har betydning for, hvor meget olieræddike og vintervikke, der skal iblandes for at overholde de højest 25 procent bælgplantefrø.

To såtider

Der er typisk to såtider for efterafgrøder.

- Det er enten forårsudlæg i vårsæd eller såning før eller efter høst i august, påpeger Betty Schmidt.

- Og det er vidt forskellige blandinger, der anvendes på de to tidspunkter

DSV Frø tilbyder to færdige frøblandinger til begge såtidspunkter – både til konventionelle dyrkere og økologer:

- I begge typer af efterafgrøder har vi én blanding med to arter og en anden med enten fire eller fem arter. Og de flere arter i en blanding giver mere biodiversitet både over og under jorden.

Betty Schmidt oplyser, at flere undersøgelser i Tyskland tyder på, at hver planteart har sine specifikke mikroorganismer tilknyttet. Og de forskellige svampe, bakterier, nematoder, protozoer med mere giver mere liv i jorden, hvilket i sidste ende giver en mere frugtbar jord.

Desuden gælder, at jo flere arter i en blanding, des større chance er der for, at efterafgrøden lykkes – uanset jordtype og vejrforhold.

Omhyggelig og tidlig etablering

- Det er vigtigt, at efterafgrøderne lykkes og rent faktisk »bestiller noget« – både ved at optage kvælstof i jorden, så udvaskning undgås, men også at bælgplanterne får fikseret kvælstof, som ikke-bælgplanter optager.

Flere demonstrationer har vist, at en efterafgrøde med bælgplanter har en kraftigere vækst end en efterafgrøde uden bælgplanter – især i de tilfælde, hvor hovedafgrøden har spist op, har DSV Frø erfaret.

- For de efterafgrøder, der sås som udlæg, er omhyggelighed, herunder sådybden vigtig. Hvidkløverfrø skal sås i en dybde på en halv til en centimeter for at få bedst mulig fremspiring.

Noget for mig?

Brug af kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger er fristende, især med de meget høje gødningspriser.

- Man kan også betragte disse blandinger som jordforbedrende ved at øge humusindholdet, forbedre jordens ydeevne og udbyttestabilitet. En mere humusrig jord vil virke som en form for svamp, der bedre kan holde på fugten, når det er tørt og bedre afdræne, når det er meget vådt, påpeger Betty Schmidt.

- Da ordningen med efterafgrøder med kvælstoffikserende arter er ny, har vi ikke mange erfaringer at trække på. Så en anbefaling kan være at prøve blandingerne af på en mindre del af efterafgrødearealet.

På den måde får man erfaringer fra egne marker og kan bedre vurdere effekten af blandingerne.