Pløjefri dyrkning gavner grovfoderet
Pløjefri dyrkning betyder sædskifte, og det kan løfte avlen i både majs og græs. Det vurderer planteavlskonsulent hos Velas Brian Bastrup Søndergaard.
Pløjefri dyrkning kan udover at øge udbytterne også afhjælpe hanespore, sandflugt og ujævne marker, så der i sidste ende kommer mere ind på foderbordet. Fotos: FRDK
- Majsdyrkning i monokultur gavner ikke jorden, og et bedre sædskifte på grovfoderejendomme vil kunne løfte udbytterne.
Sådan siger planteavls- og grovfoderkonsulent Brian Bastrup Søndergaard fra Velas, der også er pløjefrirådgiver hos FRDK.
- Mange har traditionelt set på kvægejendomme tænkt, at der er nogle jorder, der er gode til majs, og andre der er gode til græs, men sådan behøver det ikke være. Vi skal prøve at hæve os op i helikopteren og se, om vi ikke kan gøre det bedre, siger han.
Pløjefri dyrkning forbedrer jorden
Her er pløjefri dyrkning et godt redskab med principperne om sædskifte og efterafgrøder.
- Hvis vi tager de lange briller på, vil vi over en årrække forbedre jorden, så vi får gode udbytter i både græs og majs på alle arealer. Men vi snakker en periode på måske fem til ti år, så det kræver tålmodighed, siger rådgiveren.
For eksempel vil de lette jorder blive bedre til at holde på vandet, så det også er muligt at dyrke græs her.
- Grovfoderproducenter, der i forvejen har græs i sædskiftet og bruger husdyrgødning, har faktisk et bedre udgangspunkt for opbygningen af en sund jord end en planteavler, der altid har brugt handelsgødning og ikke dyrker græs, siger han.
Med sædskifte, som er en essentiel del af det pløjefri system, bliver det nemmere at komme af med hanespore.
Flere mælkeproducenter bliver pløjefri
Brian Bastrup Søndergaard oplever en stigende interesse for omlægning til pløjefri dyrkning hos mælkeproducenter. De, der lægger om, begiver sig ud på en rejse, men alle omlagte jorder bliver bedre, er hans erfaring. Regnormene kommer lige så stille og roligt.
- Men vi skal have sædskiftet med, ellers er det en udfordring, siger rådgiveren.
Hvis man af hensyn til foderforsyningen er nødt til at have majs to år i træk, kan det lade sig gøre. Man skal bare sikre sig en god etablering af efterafgrøder.
- Majs er en stor afgrøde over jorden, men har et lille rodnet, så det er nødvendigt at kompensere for det manglende rodnet med efterafgrøder indimellem majsen, og det kan sagtens lade sig gøre, siger han og tilføjer:
- Vi må erkende, at majs ikke bidrager til jordens frugtbarhed. Der er vi nødt til at hjælpe.
Sandflugt elimineres
Jordforbedringen tager en årrække, men en gevinst, der kommer med det samme, er, at sandflugt bliver en saga blot.
- Vi efterlader rod-rester og andet organisk materiale i jordoverfladen, og sandflugt bliver 100 procent elimineret i de allerfleste tilfælde på lette jorde, fortæller Brian Bastrup Søndergaard.
PløjefriRådgiver samt grovfoder- og planteavlskonsulent, Brian Bastrup Søndergaard, Velas.
Afhjælper problemer med hanespore
Majs efter majs kan altså være hårdt ved jordens frugtbarhed, og det er også en effektiv måde at opformere hanespore på. Et problem, som langt de fleste grovfoderproducenter har stiftet bekendtskab med.
- Med sædskifte bliver det nemmere at komme af med hanespore, siger Brian Bastrup Søndergaard.
Jævne marker
En anden fordel, som mange grovfoderproducenter sætter stor pris på, er jævne marker.
- Når vi ikke foretager dybe jordbearbejdninger, får vi ikke de store ujævnheder i marken, fortæller grovfoderkonsulenten.
Det betyder blandt andet, at det er nemmere at etablere en jævn græsmark, hvilket er helt essentielt for græsmarkens levetid og udbytte.
- Når vi har en ujævn græsmark, får vi skårlagt græsset for dybt. Det går ud over genvæksten og dermed levetiden på græsmarken, siger han.
