Analytiker: Landbruget står foran en politisk koldfront

41 dage. Så lang tid er der gået, siden kongelig undersøger Mette Frederiksen indledte forhandlingerne om at danne en ny regering.

Forhandlingerne har foregået med et bagtæppe bestående af et fokus på dyrevelfærd i grisestalden, drikkevandet, BNBO-spørgsmål og drikkevand, og i en ny analyse skriver Berlingskes Bent Winther nu, at resultatet af forhandlingerne efter alt at dømme munder ud i en storbyregering. 

Og det er dårligt nyt for landbruget. Ifølge analytikeren bør de traditionelle landmænd være bekymrede for den regering, der er på vej.

Intet tyder på, at de fire partier, der tegner til at kunne indgå i en ny regering, S, SF, M og R, har tænkt sig at »reparere på relationerne« til landbruget. Et regeringsgrundlag vil på Axelborg snarere føles som at blive kørt over af en New Holland CR11 – verdens største mejetærsker, skriver Bent Winther i sin analyse.

Flere forbud på vej?

Det er skæbnens ironi. For mens der på nogle måder bliver kørt en motorsav igennem produktionsvilkårene i landbruget, blæser der helt andre vinde igennem EU-systemet, hvor der er langt mere fokus på konkurrencedygtighed, støtte til landmænd og hvor den grønne dagsorden er gledet i baggrunden. 

Motorsaven er blevet ført fra Miljøstyrelsen, blandt andet med afmeldingen af PFAS-relaterede pesticider, og er fortsat, senest med forbuddet mod brug af propyzyamid, aktivstoffet i Kerb.

Men på trods af de allerede begrænsede muligheder for at bruge de midler, der har været blandt grundstenene bag det moderne landbrug, kan der altså være mere af samme skuffe på vej. På trods af den uro, der er globalt, og som allerede i dag har betydning for produktionsvilkårene.

Søndergaard kritiserer nye tiltag

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, peger på, at stigende priser på gødning og energi allerede nu lægger et massivt pres på produktionen i hele Europa. 

»Det er alvorligt. For det hele starter med gødning. Uden den får vi ikke de afgrøder, vi skal leve af,« skriver han i et Facebook-opslag og peger på, at landmænd flere steder skærer ned i produktionen, hvilket kan føre til lavere udbytter og højere fødevarepriser – særligt i de mest sårbare lande.

Samtidig retter han kritik mod nye tiltag, der kan øge omkostningerne yderligere, og efterlyser i stedet en mere langsigtet tilgang til rammevilkårene. 

»Vi skal have en plan for, at Europa bliver selvforsynende med gødning og energi,« lyder det fra Søndergaard, som også peger på behovet for at reducere omkostninger og afgifter, så landbruget kan konkurrere på mere lige vilkår.