Af Torben Hansen, formand for VKST og Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion

Netop i disse tider, hvor det er let at komme til at hænge lidt med hovedet over debatten om landbruget, så skal vi glædes over de gode historier, der også fortælles om vores dejlige erhverv.

En af dem er fra det net-medie, der hedder Altinget, og meget læses af politikere samt folk i organisationer og det politiske Danmark.

Altinget fik her i efteråret Epinion til at lave en rundspørge hos danskerne: Spørgsmålet lød: »Landbrug optager i øjeblikket omkring 60 procent af Danmarks areal. Hvilket af følgende tre udsagn er du mest enig i?«

68 procent svarede, at »Dansk landbrug har en tilpas størrelse«. 9 procent svarede, at »Dansk landbrug optager for lidt af Danmarks areal«.

Klimaaftryk 

15 procent mente, at »Dansk landbrug optager for meget af Danmarks areal« og 9 procent »ved ikke«. Sikken et rygstød at få fra danskerne i en tid, hvor der er ekstremt mange behov, som skal dækkes af det samme areal – landbrug, energi, veje, by-udvikling, skovrejsning, miljø- og naturtiltag med mere.

Samtidig er der for mig at se ingen tvivl om, at der er en stor fremtidig opgave i at få koordineret alle disse behov på bedst mulig vis – for Danmark har et fantastisk klima og landskab til landbrugsproduktion og et smørhul for planteproduktionen – så selvfølgelig skal det have sin bid af arealet, også fremadrettet.

Et andet meget aktuelt emne er landbrugets klimaaftryk, og også her skal vi huske at fortælle de gode historier om, hvordan vi forsker og udvikler, så vi finder nye måder at nedbringe mængden af drivhusgasser fra vores produktion.

Lattergas

I planteproduktionen er det særligt lattergas, vi har fokus på. Her har Seges Innovation haft 15 Landsforsøg med lattergasmålinger. Samlet er der udtaget næsten 24.000 gasprøver med det formål at blive klogere på, hvad der påvirker dannelsen af lattergas.

Når vi ved det, så kan vi tilrettelægge vores handlinger anderledes, så der kan udledes mindre. En anden væsentlig tanke bag målingerne er at undersøge, om der faktisk udledes så meget lattergas fra jorden, som standarden har fastlagt.

Landsforsøgene måler, hvordan de forskellige aktiviteter i marken og forskellige teknologier påvirker udledningen.

Vigtigt med målinger

Helt overordnet ved man, at følgende har betydning for hvor meget lattergas, der udledes fra jorden: Jordens tekstur og struktur, vandstatus, iltindhold, temperatur, jordfugtighed, tilgængeligt N og kulstof.

Vejret – det vil sige nedbør og temperatur – påvirker selvfølgelig også, og vejret kan vi ikke rigtigt gøre noget ved – men måske er der nogle forholdsregler, vi kan tage.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu får målinger via Landsforsøgene, så vi kommer væk fra golde modeller og tættere på virkeligheden. Dermed får vi klima-handling i praksis, og som landmænd får vi også nogle af de værktøjer, som vi har efterlyst og brug for, i vores arbejde med at få et lavere klimaaftryk.

Mind alle om det

Vi skal blive ved med at fortælle de gode historier om alt det, vi gør i landbruget, for at der er færre drivhusgasser ved vores produktion i morgen, end der var i går.

Vores bidrag til den danske energiproduktion, vores rolle i det cirkulære system og vores roller som naturforvaltere skal vi også minde danskerne om. Både de 15 procent, der synes, at vi fylder for meget og de i alt 77 procent, der synes, at vi fylder tilpas – eller en smule for lidt!

Vi har øget produktionen med 19 procent siden 1990, samtidig med at vi har sænket klimaaftrykket markant.

Planter