Efterafgrøder: Det er ikke lige meget, hvilken sort du vælger

- Jeg undrede mig bare lidt over, at Danmarks største afgrøde – efterafgrøden - skal produceres i udlandet.

Sådan fortæller Lars Bønløkke om baggrunden for at starte virksomheden Naturfrø på Tåsinge med produktion af efterafgrødefrø.

Erfaringen med efterafgrøderne har han blandt andet fra sin baggrund som uddannet jordbrugsteknolog og som planteavlskonsulent.

- Olieræddike og strukturator kom til Danmark midt i 00’erne, hvor man så senere har fået øjnene op for flere forskellige arter, fortæller Lars Bønløkke, der har valgt honningurt og olieræddike i sortimentet, fordi undersøgelser har vist, at det er de to arter, der er bedst for jorden, og som man får mest ud af.

Og så er det ikke ligegyldigt, hvilken sort man vælger, understreger Lars Bønløkke.

Sortsvalg

- Du trækkes lige meget i kvælstof, uanset hvilken efterafgrødesort, du vælger. Derfor kan du lige så godt vælge en sort, der går mest muligt i dybden og kan trække mest kvælstof op.

- Jo senere blomstring, jo længere tid er der rodudvikling og dermed øget optagelse af kvælstof fra dybden.

Olieræddiken hos Naturfrø, der netop har disse egenskaber, hedder Discovery. Den er nematode resistent i klasse 1, hvilket ifølge Lars Bønløkke er vigtigt i forhold til nematode følsomme afgrøder.

Honningurten hedder Vega, og for såvel sorten i olieræddike og honningurten gælder det, at de begge er meget hurtigtvoksende i bladmassen, så de lukker af og er med til at bekæmpe ukrudt.

Alt frøet er statskontrolleret og certificeret efter EU’s lovkrav på området. Det certificerede frø hos Naturfrø fra sidste års høst har, ifølge prøverne, en spireevne på 95 procent i honningurt og 99 procent i olieræddike.

Værdien for den efterfølgende afgrøde

Lars Bønløkke oplever, at mange planteavlere har stort fokus på prisen, når det kommer til efterafgrøder, hvor valget ofte falder på den billigste sort.

- Man kan lige så godt vælge den sort, som man får mest ud af i forhold til de efterfølgende afgrøder. Det gør meget at vælge en sort der er 2-3 kroner dyrere pr. kg, påpeger producenten.

Generelt vurderer Lars Bønløkke, at der er sket en enorm udvikling indenfor efterafgrødesorter.

- En anden grund til, at jeg har valgt at producere efterafgrøder, er at sikre en god kvalitet. Selvom risikoen er lille, så er der altid en risiko for indføring af ukrudt fra udlandet – også selvom alle producenter selvfølgelig gør alt for, at det ikke sker.

Honningurtens bidrag til jorden

- Jeg startede med et mindre areal, for at finde de bedste sorter og særligt for at finde strategien for høst og rensning, forklarer Lars Bønløkke.

Da Lars Bønløkke er den eneste, der producerer honningurt til frø i Danmark, er hele processen omkring den meget ukendt og viden er hentet fra udlandet, herunder New Zealand, USA og flere andre lande, hvor afgrøden er dyrket i mange år.

- Der er ingen planter, der virker bedre på jorden. Honningurt bidrager til øget jordfrugtbarhed ved at gøre fosfor lettere tilgængeligt for de efterfølgende afgrøder. Desuden bidrager den til stor strukturforbedring i de øverste jordlag, forklarer planteavleren og tilføjer:

- Det er helt vildt at se, hvad honningurt kan gøre i renbestand.

Lilla biodiversitet

En anden fordel ved de flotte lilla marker, når honningurten er på sit højeste, er, at afgrøden i høj grad bidrager til biodiversitet. Bier, humlebier, svierfluer og andre insekter elsker honningurten.

- Jeg har læst, at nektar fra honningurt i renbestand leverer mad nok til, at bierne vil kunne producere 800 kg honning pr. hektar, fortæller Lars Bønløkke, der i øvrigt også bemærker, at den sort, han dyrker, har langtidsblomstring.

- Det er også noget, naboerne sætter pris på, det at være omgivet af lilla marker.