En udfordrende sæson i frøavlen har givet et lavere udbytte end normalt, og landmændene er blevet testet i deres håndværk.
Stor variation på udbytter. En besværlig høst.
Det er de to sætninger, Susanne Feldthusen sætter som tema på årets frøhøst. Hun er planteavlskonsulent i VKST og specialist i frøavl, og har netop gjort status på høsten i frøafgrøderne.
Hun fortæller, at det har været en udfordrende sæson, der først lagde ud med langvarig tørke på et kritisk tidspunkt for frøgræsset.
- Det medførte, at de gode stærke jorde i år skulle vise deres værd, og man har fået syn for sagen, om de jorde, man troede var gode, nu også var det, og om de var i stand til at holde regnskab med nedbøren eller ej, indleder Susanne Feldthusen.
Forventningen fra konsulenterne var, at de tidligste af frøgræsarterne ville klare sig bedst grundet tørken, mens de senere arter ville blive mest påvirkede. Den forventning ser generelt ud til at være opfyldt, når man ser på de forskellige arter.
Vigtig etablering
Susanne Feldthusen er ikke i tvivl om, at etableringen er et af de vigtigste fokuspunkter for frøavlerne i forhold til et godt resultat – især med det vejr, som 2023 har budt på.
- En god etablering er alfa og omega for at optimere frøudbyttet. Ringe etablerede 1. års marker, for eksempel engrapgræs, har klaret det betydeligt ringere end veletablerede marker, forklarer planteavlskonsulenten.
- Dog, tilføjer hun, ser vi også, at ringe etablerede marker har klaret sig bedre end veletablerede marker, hvis blot de ringe etablerede frøgræsmarker har været så heldige at få nogle af de flygtige byger i tørkeperioden.
Ifølge Susanne Feldthusen giver en 2. års engrapgræs normalt bedre frøudbytte end en 1. års, der har mindre rodnet. Det holder også stik i år, hvor 2. års mark sammenlignes med dårligt etablerede 1. års marker.
Ringe frøsætning
Hvidkløveren ender også ud med meget varierede udbytter.
- Nogle marker så vi næsten afmodne i tørken, da de skulle blomstre og frøsætningen er blevet ringe, beretter Susanne Feldthusen og fortæller, at det nogle steder har været så grelt, at høst ikke har været rentabel.
- Og enkelte steder har man taget et slæt, efterfølgende har kløveren fået glæde af nedbøren i juli, og man satser på høst af 2. generations frøstængler i slutningen af august – det må være et 2023 fænomen.
- Overordnet set gælder for alle arter i år lavere udbytte end normalt, en lav frøvægt og dermed et stort rensesvind, slutter Susanne Feldthusen.