Problemgræsser undgås bedst med sædskifte, CA og plov

Større krav til renhed i frøgræsavlen stiller større og større krav til dyrkningen. Tirsdag holdt Velas efterårsmøde med fokus på det gode frøgræsudlæg.

Tirsdag var knap 40 interesserede samlet hos Velas i Vissenbjerg til efterårsmøde om det gode frøgræsudlæg.

- Det gode frøgræsudlæg er et vigtigt fokusområde for fremtidens frøavler, indledte planteavlsrådgiver Kristoffer Boye Larsen og fremhævede, at et godt udlæg er grundlaget for et godt udbytte og rent frø, hvilket kun er blevet vigtigere med de nye strenge afregningsmodeller, hvor problemgræsser giver store fradrag i afregningen.

Han blev efter frokost afløst af planteavlskonsulent Kasper Holm Kristensen, der kunne bekræfte, at et konstant fokus på ukrudt i frøgræssædskifter, er vigtigt.

Styr på frøpuljemanagementet

- Vi skal have styr på vores frøpuljemanagement, sagde han og henviste til, at man skal vide, hvor ukrudtsfrøene er i jordpuljen – også for at kunne forebygge.

- I sædskiftet med frøavl har vi 0-tolerance overfor ukrudt som væselhale, italiensk rajgræs, agerrævehale m.fl.

- Flere frøgræsavlere ønsker at så uden pløjning, med det formål at opnå mere jævne marker, ligesom det også kan være en god strategi forhold til at undgå græsukrudt. Uden pløjning skal harvning være så overfladisk som muligt for at fremprovokere mindst muligt ukrudt til at spire, lød det fra planteavlskonsulenten.

Plov og harve anvendes smartest muligt

Kasper Holm Kristensen påpegede, at det optimale er at lave et sædskifte, hvor plov og harve anvendes strategisk således, at ukrudtsfrø ikke konserveres i jorden og bringes til overfladen i udlægsåret.

- Lader vi ukrudtsfrøene ligge på jorden efter høst, som er tilfældet i Conservation Agriculture (CA) vil en del blive spist af fugle, mus og insekter og noget vil rådne eller spire. Det virker virkelig godt, da 90 procent af frøene vil være gået til i løbet af efteråret, forklarede planteavlskonsulenten og understregede, at det forudsætter, at der i et lag af snittet halm kan ligge frø i et tørt miljø. Her anbefaler han, at marken strigles.

- Gør man det, vil flere frø komme i kontakt med fugt og dermed spire eller gå til i råd og svamp.

Ingen ravage i dybden

Vælger man i stedet at pløje sine marker, får man begravet ukrudtsfrøet i en dybde, hvor det ikke laver ravage, så længe det får lov at ligge.

- 60 til 70 procent af frøene vil gå til pr. år. Der vil dog stadig være 30 til 40 procent tilbage fra året inden, og frøpuljen er dermed så godt som umulig at udtømme helt, understregede Kasper Holm Kristensen.

- Derfor er det en god ide at tage ploven med ind i sædskiftet en gang imellem, hvilket kan være lige inden udlæg eller året inden, for at få en »ren« jord, fastslog han og foreslog, at man eventuelt kører CA i en årrække på to til fem år, for så at pløje marken.

- En vekslen imellem dem vil være en rigtig god ide i forhold til forebyggelse. Som nævnt har vi 0-tolerance, så vi skal ikke ud i at behandle et decideret probem. Vi skal forebygge.

Kasper Holm Kristensen forklarede, hvordan dyrkning efter principperne i CA lader jorden ligge urørt, hvorfor ukrudtsfrøene fra jordpuljen ikke fremprovokeres til at spire.

- Vi lader dem ligge, så de går til og får et mere rent pløjelag, og kan så vende jorden med ploven efter en årrække, for at få eventuelle frø ned i jorden.

Jorden skal sætte sig efter pløjning

Han anbefaler, forud for frøudlæg, vinterpløjning på lerjord og tidlig forårspløjning på sandjord.

- Vi vil gerne have at jorden når at sætte sig. Når jorden har sat sig, bærer den bedre oppe, og det bliver nemmere at lave et jævnt såbed.

- Pløj eventuelt et år forud og tag så i stedet harven forud for etablering. Det gør det nemmere, fastslog planteavlskonsulenten.

Derudover fremhævede han en veksel mellem vår- og vintersæd, da det ikke favoriserer de samme ukrudtsarter.

- God og rettidig ukrudtsbekæmpelse er sidste del i en samlet strategi, lød det.

Læs også