2023 var et svært år for planteavlerne. Det blev der sat en tyk streg under på LandboNords kongres.
Et fald fra 2,3 millioner kroner på den gennemsnitlige bundlinje i 2022 til sølle 116.000 kroner i 2023. Det var den måske ikke overraskende, men stadig nedslående konklusion, da LandboNords strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen fremlagde årets resultater i planteavlen på rådgivningvirksomhedens Landbrugskongres i Idrætscenter Vendsyssel.
Resultaterne bygger på tidlige regnskabstal fra både LandboNord, VKST og Spiras.