På vej mod regenerativt landbrug: - Jeg vil hellere i gang i dag end i morgen
Blandt de golde, vinterpløjede roemarker på Lolland ligger Gammelgaard Gods. I lokalområdet bliver det kaldt »forsøgsgården«, men det får ikke ejeren og forvalteren til at ryste på hånden i deres kurs mod regenerativt landbrug.
- Vi havde heldagsregn i går og i weekenden fik vi mellem 20 og 25 millimeter, siger Peter Friderichsen, mens vi går ned over én af hvedemarkerne, der tilhører Gammelgaard Gods ved Søllested.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.
Den 12 meter brede Horsch Avatar passer ind i systemet med faste kørespor på Gammelgaard Gods. Her er det fra venstre forvalter Martin Thage og ejer Peter Friderichsen. Fotos: Kasper Stougård
Gammelgaard Gods ligger syd for Søllested på det flade Lolland og skiller sig ud. Her er der ikke pløjet siden 2015, og selv om Peter Friderichsens slægt var med til at starte roe-eventyret på Lolland, er roedyrkningen også fortid på Gammelgaard.
Da Effektivt Landbrug besøgte Gammelgaard Gods sidst i februar, var solen på besøg efter flere dage med regn. Trods de store vandmængder var jorden, som er JB 6 til 7, farbar og smuldrede fint. Det er én af effekterne af dyrkningsprincippet, understreger Peter Friderichsen.
Hvor halmstriglen kræver to overkørsler for at fordele halm og avner tilfredsstillende efter mejetærskeren med 12-meter skærebord, klarer Köckerling-harven det i én overkørsel.
Peter Friderichsen, Martin Thage og planteavlsrådgiver David Dresen fra Agrovi i hvedemarken, hvor der er sået en sortsblanding til brødhvede. Formålet er at få en sundere afgrøde, som har mindre behov for input af gødning og planteværnsmidler.
Vinterhestebønnerne er sået i november og har klaret sig godt igennem vinteren. Forfrugtsværdien af hestebønner og ærter har betydet, at overgangen til regenerativt landbrug har øget udbytterne i vinterhvede på Gammelgaard Gods.
Jorden passes med en Case IH Puma 230 og en Puma 225. Reduktionen i maskinsaldoen og i forbruget af timer, brændstof og sliddele er en væsentlig del af årsagen til, at overgangen til regenerativt landbrug har hævet bundlinjen på Gammelgaard.