Conservation agriculture øger biodiversiteten

Forsøg viser, at dyrkning efter principperne i conservation agriculture (CA) betyder større andel af insekter i markerne, end hvis jorden pløjes eller harves.

Antallet af springhaler i marker med hestebønner blev undersøgt. Der var 20-25.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker dyrket efter principperne i CA og cirka 5.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker, der var pløjet. Altså en faktor fem til forskel. Arkivfotos

Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet fortalte til »Jordbundens dag« – arrangeret af Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), Seges og Økologisk Landsforening i fornem forening og afholdt torsdag i sidste uge – om de seneste forskningsresultater om biodiversitet ved henholdsvis pløjning, harvning og conservation agriculture (CA), og resultatet var klart. 

Biodiversiteten er op til fem gange så høj på de arealer, der bliver dyrket efter principper i conservation agriculture, end på arealer, der bliver harvet og pløjet.- Vi har blandt andet undersøgt antallet af springhaler i marker med hestebønner, og her var der langt flere springhaler i CA end i pløjet. Harvede arealer lå cirka midt imellem i antal, sagde Jørgen Aagaard Axelsen og henviste til resultater på 20.000-25.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker dyrket efter principperne i CA og cirka 5.000 springhaler pr. kvadratmeter i marker, der var pløjet.

Karakteristisk for dyrkede marker

En planteart på marken

Enårige urter

Jorden bearbejdes

Periode med bar jord

Døde plantedele fjernes som regel

Lav biodiversitet

Karakteristisk for naturområder og conservation agriculture (CA)

Mange plantearter

Overvejende flerårige urter, træer og buske

Ingen jordbearbejdning

Ingen perioder med bar jord

Døde plantedele bliver

Høj biodiversitet

Kilde: Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen, Aarhus Universitet

Hvad er conservation agriculture?

Hovedprincipperne i conservation agriculture er minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent plantedække af dyrkningsfladen og varieret sædskifte. Ved en vekslen i forskellige afgrøder bidrager man til at reducere smittetryk og ukrudtsproblemer samtidig med, at det fremmer jordbundens struktur.

Kilde: Agrovi

Flere prædatorer

Også blandt løbebiller, rovbiller og edderkopper, var der, ifølge seniorforskeren, en ganske betydelig forskel, igen med marken dyrket efter CA som topscorer i antal dyr.

Jørgen Aagaard Axelsen sammenlignede det at pløje med et jordskælv på 12-14 på Richterskalaen.

- Dyrene bliver pløjet ned i 20-30 centimeters dybde. Det betyder altså, at mange af dem ikke kommer op igen. Heller ikke hvis vi venter med at kigge efter dem til otte måneder efter pløjning. Der er de der stadig ikke, sagde han.

Jørgen Aagaard Axelsen understregede, at han som udgangspunkt var overrasket over, at der ikke var sket en udjævning over de otte måneder og gav kun pløjningen en del af skylden.

- Også manglen af tætte efterafgrøder, som er normalen i CA, kan have haft en væsentlig betydning, sagde han og fastslog, at man ved at dyrke efter principperne i CA, hvor afgrøderester leveres tilbage til marken, og hvor der er mange efterafgrøder, langt bedre fodrer biodiversiteten end ved andre dyrkningsformer.

henriette@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 21 97 57

Værdier under overfladen

10.000 forskellige dyre- og plantearter kan bo i en enkelt håndfuld jord

1 teskefuld næringsrig jord indeholder mellem 100 millioner og 1 milliard individuelle bakterier

De mikrober, der er til stede i en hektar mikrobiologisk aktiv jord, vejer mere end fem køer

En optimal bestand af regnorme omsætter to tons organisk stor pr. hektar om året

Kilde: Agrovi

Læs også