bannerPos

Dalum sender plantespecialister til Kina

Aftalen mellem Dalum Landbrugsskole og Shanghai Vocational College kan få stor betydning for den globale planteavl, mener underviser på Dalum Landbrugsskole, Henrik Jensen. Han rejser snart til Kina for at undervise det asiatiske land i dansk produktion. Pressefoto

John Ankersen

Journalist
18-05-2019 09:06
Kinesiske forbrugere kan fremover sende en venlig tanke til underviserne på Dalum Landbrugsskole, når de sætter tænderne i frisk frugt og grøntsager.

Den fynske landbrugsskole har netop underskrevet en 3-årig forlængelse af samarbejdsaftalen med Shanghai Vocational College of Agriculture and Forestry og sender i den forbindelse to planteundervisere til Shanghai for at fortælle om produktion af frugt og grønt i Danmark. Det skriver skolen i en pressemeddelelse.
- Der er rigtig stor interesse for den måde, vi producerer fødevarer på i Danmark. Særligt bæredygtighed og miljø fylder i disse år meget i kinesernes bevidsthed, og her har vi masser af viden og erfaring, som vi kan bidrage med, siger Niels Erik Jespersen, som i mange år har koordineret det internationale arbejde på Dalum Landbrugsskole.
I tretten år har Dalum Landbrugsskole samarbejdet med det kinesiske landbrugsuniversitet, som hvert år sender studerende til Danmark for at høste ny viden og inspiration. Men for planteunderviser Henrik Jensen er det første gang, han skal til Kina og undervise. Han glæder sig til at udveksle viden og erfaring med de kinesiske undervisere og studerende.
- Danmark er jo ikke noget kæmpestort land, men ved at dele vores viden og gøre den tilgængelig for producenterne i verdens folkerigeste land, kan vi jo være med til at gøre en stor forskel for den måde, vi udnytter jordens ressourcer, siger Henrik Jensen.

En gevinst for eleverne
Kina var en af Dalums første samarbejdslande uden for Europa, og i slutningen af 90'erne indgik skolen en aftale med Shanghai Agricultural Commission, i Shanghai-provinsen i Kina.
- Vi vægter det internationale samarbejde højt, og ser det som en gevinst for både de danske og udenlandske elever. Et samarbejde går jo altid to veje, og vi kan lære en masse ved at dele viden og lade os inspirere af hinandens måder at gøre tingene på, siger Niels Erik Jespersen.
Dalum Landbrugsskole sender hvert år en del danske studerende på studieture og virksomhedsforlagt undervisning i blandt andet USA, Asien og forskellige lande i Europa. Skolen modtager også hvert år internationale studerende og får eksempelvis besøg af en gruppe kinesiske studerende i juni måned.

Bestiller fabriksny Hoegild vertikalblander for anden gang

Sønderjysk bedrift med 400 årskøer investerer i en fabriksny Hoegild vertikalblander på 32 kubikmeter. Den erstatter en fire år gammel blander, der er helt magen til og har blandet 25 tons fuldfoder om dagen.

Genopbygget fuldfoderblander kører fint efter fem år

En genopbygget Hoegild Edition vertikalblander holder lige så godt som en fabriksny, viser fem års erfaring hos vestjysk mælkeproducent med 300 årskøer.

Angreb af meldrøjer i forskellige rugsorter

I et forsøg med kunstig smitte af meldrøjer i rug var der i år færrest angreb i de afprøvede KWS-sorter.

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.
Side 1 af 1607 (32132 artikler)Prev1234567160516061607Next