En forbipasserende opdagede en tidlig morgen, at det brændte hos Danish Agro i Sdr. Hygum ved Rødding og slog alarm.
Først på stedet var brandfolkene fra Rødding frivillige Brandværn, men indsatslederen tilkaldte i løbet af slukningen hjælp fra en række nabostationer, så samlet var der flere end 70 brandfolk i gang.
Ikke færre end 10 stationer og herunder Beredskabsstyrelsen fra Haderslev med luft til brandmændenes flasker var på plads, ligesom Beredskabsstyrelsen fra Herning havde en drone oppe.
Selve slukningsarbejdet deltog Beredskabsstyrelsen ikke i.
I starten var det usikkert, om ilden ville brede sig til selve siloen, men det skete ikke. Ilden blev begrænset til tilbygningen, hvor der også skete stor skade.
Branden er formentlig opstået i en kornrenser eller et el-skab, og ifølge politiet er der ingen mistanke om, at ilden skulle være påsat.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.