God sortsgennemgang på Planternes Dag
På Planternes Dag på Førslev Gods blev der igen i år tid til en grundig præsentation af de sorter, som er repræsenteret af Nielsen & Smith A/S.

De forskellige sorter blev præsenteret og omtalt i forbindelse med Planternes Dag, som Nielsen & Smith A/S afviklede i samarbejde med KWS. Foto: Per Winkel
Solen stod højt allerede ved 11-tiden, da første hold af landmænd skulle i marken for at se på de demoparceller, som Nielsen & Smith A/S – i samarbejde med blandt andre KWS – har fulgt siden såning.
Det foregik på Førslev Gods ved Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse, og cirka 40 planteavlere var mødt op til Planternes Dag.
Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, Nielsen & Smith tilbyder virksomhedens nuværende og potentielle kunder i fremtiden. Der var denne dag sågar to udgaver af Planternes Dag – arrangementet blev nemlig gentaget om aftenen med nogenlunde samme antal deltagere.
Læs meget mere i LandbrugØst, der udkommer torsdag den 5. juli.