Godt sædskifte vigtigere end sortsvalg

Af Michael Riis, Afdelingschef for Planter & Miljø, LandboThy

Et fornuftigt sædskifte kan betyde væsentligt mere for det samlede udbytte i marken end valget af sort, mens et godt såbed er vigtigere end såtidspunkt.

En ny sæson står for døren og med forårets tørke i mente, følgende udbyttereduktion i vårbyg i forhold til forventet for vintersæd, samt udsigt til tidlig høst, kan man forvente en stor andel i vintersæd til kommende sæson. Heldigvis er der et meget bredt sortiment af vintersæd på markedet så der er nok at vælge imellem. Det kan dog være svært at vælge de rigtige afgrøder og gennemskue, hvilke sorter der passer bedst til lige netop ens egen bedrift.  

Sædskifte og sortsvalg

Hvert år bruger landmænd enorm meget energi på at vælge imellem de bedste sorter. Ofte er overvejelserne omkring sædskifte af lidt mere tilfældig karakter som baseres på sidste års observationer og aktuelle såbetingelser. Kortsigtede betragtninger og »plejer-princippet« er dog ikke den rigtige tilgang til noget så vigtigt som sædskiftet.
Faktum er, at imens variationen imellem de top 5 højestydende sorter kun er ca. 3 hkg./ha i gennemsnit og dermed 300-400 kr/ha i merindtjening, kan et fornuftigt sædskifte betyde væsentligt mere for det samlede udbytte i marken.
Et godt og sundt sædskifte tager højde for en lang række faktorer som jordtype, forfrugtsværdi, potentiel forekomst af sædskiftesygdomme og forestående ukrudtsbekæmpelse, herunder tiltag imod problemukrudt og forebyggelse af resistens overfor ukrudtsmidler.  Specielt opformering af problemukrudt og udvikling af resistent ukrudt kan koste både udbytte og ekstra omkostninger til ukrudtsmidler, for ikke at glemme bekymringen herom.

Der er penge i god rådgivning

Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at man benytter sig af en uvildig rådgiver når mark- og sædskifteplanen skal laves. 
Når sædskiftet er fastlagt, skal man selvfølgelig også vælge en passende sort, for der er et relativt stort spænd imellem de højest ydende og lavest ydende sorter, men også imellem sorternes generelle sundhed. Helt overordnet er sorter med et højt stabilt udbytte over en årrække altid at foretrække. Hvert år kommer der nye sorter med forholdstal i toppen, men man skal være varsom med at lade sig forføre af høje forholdstal for sorter der kun er afprøvet ét år. Nye sorter kan med fordel afprøves på et mindre areal.
Tendens til aks- og strånedknækning, lejesæd, vinterfasthed og modtageligheden overfor skadevoldende svampesygdomme er også værd at tage højde for når der skal vælges sorter. Er du typen der som regel er på »bagkant«, bør du vægte sundhed frem for udbytte.   
Skal afgrøden sælges, skal kvalitetsparametre, der påvirker afregningsprisen, være en del af beslutningsgrundlaget.  Er afgrøden korn, der skal fodres op på egen bedrift, bør der lægges vægt på udbytte i foderenheder og foderværdi, frem for udbytte i vægt.  
Er man typen der gerne selv vil dykke lidt dybere ned i sortsvalget, kan man med fordel benytte Seges’ hjemmesiden www.sortsinfo.dk, hvor det er muligt selv at sammenligne sorters egenskaber og udbytteresultater fra landsforsøgene.
I det thyske, hvor klimaet kan være barskt, kan man med fordel vælge en sort, der er anbefalet til sen såning da de typisk har en hurtigere udvikling om efteråret. 

Såteknik

Et godt såbed er næsten altid vigtigere for en god etablering end såtidspunktet.  Med tørken in-mente, vil det i år være endnu mere oplagt at undlade pløjning, for ikke at ødelægge den kapillære vandledningsevne. Vinterhvede er den art der egner sig bedst til såning uden forudgående pløjning. Direkte såning kan udføres, hvis jorden er jævn og fri for ukrudt, ellers anbefales en opharvning inden såning. 
Vinterbyg er den vintersædsart, der er mest følsom overfor dårlig jordstruktur. Normalt fås den bedste etablering efter forudgående pløjning og harvning, men pløjefri dyrkning kan lykkes såfremt der udføres en opharvning inden såning. Vinterbyg egner sig ikke til direkte såning. 
Husk at hvis der vælges at etablere vintersæd uden forudgående pløjning, skal strategi for ukrudtsbekæmpelse tilpasses til dette dyrkningssystem.
Etablering af vinterraps sker vel efterhånden overvejende uden pløjning, og det er selvfølgelig ud fra, at der er gjort gode erfaringer med denne form for etablering. Man skal dog huske, at valg af såmetode også har betydning for strategien for ukrudtsbekæmpelse og bekæmpelse af snegle.  Vi må dog formode, at med den tørke vi pt oplever, vil problemer med snegle være mindre i år.
 

Læs også